Kommuneplanrammer er geografisk afgrænsede områder, som Byrådet ønsker at fastholde eller udvikle til en bestemt type anvendelse, for eksempel bolig eller erhverv.
Rammen angiver, hvilken form for anvendelse der allerede er eller tilstræbes i de enkelte områder. Den enkelte ramme fastlægger desuden, hvor meget byggeri, der må opføres og hvor højt det må være, og kan også fastlægge nogle særlige bestemmelser, der er vigtige i det pågældende område.
Bestemmelser om bebyggelses omfang og udformning i kommuneplanens rammebestemmelser er maksimale rammer. I den efterfølgende lokalplanlægning kan Byrådet beslutte at fastlægge mere restriktive rammer for et rammeområdes anvendelse.
Rammebestemmelser fungerer også som administrationsgrundlag for kommunens sagsbehandling i områder, hvor der ikke er en lokalplan, og hvor et byggeri eller lignende er af mindre omfang, så der ikke kræves udarbejdelse af en lokalplan.
Boligområder (B)
I boligområder skal der hovedsageligt etableres boliger. Daginstitutioner, plejeboliger samt boliger til personer med handicap og udsatte borgere kan ligge indenfor boligområderne. Mulighederne er specificeret i de enkelte rammer.
Ved etablering af erhverv og institutioner må karakteren af boligområde og belastningen af det lokale vejnet ikke forøges nævneværdigt, og behovet for parkering skal kunne imødekommes indenfor den ejendom, hvor der etableres erhverv eller institutioner. I boligområder må der kun udøves virksomhed i miljøklasse 1 (ingen forurening) eller på nærmere vilkår højst virksomhed i miljøklasse 2 (ubetydelig forurening med vejledende afstandskrav på 20 meter til boliger og lignende).
B1 – Parcelhuse og dobbelthuse | |
Bebyggelsestype | Fritliggende enfamiliehuse og dobbelthuse |
Bebyggelsesprocent | Maks: 30% |
Etageantal | 1½ etage eller 1 etage med udnyttet tagetage |
Bygningshøjde | Maks. 8,5 m |
Grundstørrelse | Min. 700 m2 for parcelhuse og min. 1000 m2 for dobbelthuse. |
| |
Bebyggelsestype | Sammenbyggede enfamiliehuse |
Bebyggelsesprocent | 35% til 50% afhængigt af områdets karakter og beliggenhed |
Etageantal | Maks. 2 etager |
Bygningshøjde | Maks. 8,5 m |
Grundstørrelse | Min. 1000 m2 for dobbelthuse. |
B3 – Etageboliger | |
Bebyggelsestype | Boliger i flere etager |
Bebyggelsesprocent | 40% til 80% afhængigt af områdets karakter og beliggenhed |
Etageantal | Fastsat i det enkelte rammeområde |
Bygningshøjde | Fastsat i det enkelte rammeområde |
B4 – Blandede boligområder med flere forskellige boligtyper | |
Bebyggelsestype | Blandede boligtyper |
Bebyggelsesprocent | Fastsat i det enkelte rammeområde |
Etageantal | Fastsat i det enkelte rammeområde |
Bygningshøjde | Fastsat i det enkelte rammeområde |
Grundstørrelse | Min. 700 m2 for parcelhuse og min. 1000 m2 for dobbelthuse |
Blandet byområde (BE)
I blandede byområder kan der indrettes forskellige bymæssige funktioner, herunder boliger, offentligt formål såsom skoler, institutioner mv. samt service og erhverv, der kan indpasses i området uden at medføre miljømæssige problemer. I nogle af rammeområderne kan der etableres butikker til områdets daglige forsyning.
For erhverv og offentlige formål gælder ved etablering, udvidelse eller ændret anvendelse, at belastningen af det lokale vejnet ikke må forøges nævneværdigt, og behovet for parkering skal kunne imødekommes indenfor den ejendom, hvor der etableres erhverv eller institutioner. Der må kun udøves virksomhed i miljøklasse 1 (ingen forurening) eller på nærmere vilkår højst virksomhed i miljøklasse 2 (ubetydelig forurening med vejledende afstandskrav på 20 meter til boliger og lignende).
Anvendelse, bebyggelsestype, bebyggelsesprocent, etageantal og bygningshøjde samt grundstørrelse fastsættes for det enkelte rammeområde.
Centerområder (C)
I centerområder kan der indrettes forskellige bymæssige funktioner, såsom butikker, boliger, service og erhverv, der kan indpasses i området uden at medføre miljømæssige problemer. Mulighederne er specificeret i de enkelte rammer. Der kan ikke indrettes forlystelsesvirksomhed eller spillehaller med gevinstgivende spilleautomater.
Maksimalt samlet bruttoetageareal til butikker og maksimale butiksstørrelser for dagligvarebutikker og udvalgsvarebutikker er fastsat i den enkelte ramme.
Anvendelse, bebyggelsestype, bebyggelsesprocent, etageantal og bygningshøjde og grundstørrelse fastsættes for det enkelte rammeområde.
Læs mere om detailhandel og centerstruktur her.
Erhvervsområder (E)
Erhvervsområder er arealer, som først og fremmest anvendes til erhvervsformål og andre aktiviteter, som kan medføre en vis miljøbelastning. Tekniske anlæg kan også placeres i erhvervsområder. Erhvervsområderne er inddelt i 4 typer efter anvendelse og miljøklasser:
E1 - Kontor og Serviceerhverv – miljøklasse 1-2
Der må normalt kun udøves virksomhed til og med miljøklasse 2 (ubetydelig forurening med vejledende afstandskrav på 20 meter til følsom anvendelse),
Anvendelse, bebyggelsestype, bebyggelsesprocent, etageantal og bygningshøjde samt grundstørrelse fastsættes for det enkelte rammeområde.
E2 - Lettere industri, lager og serviceerhverv – miljøklasse 2-3
Der må normalt kun udøves virksomhed fra miljøklasse 2 (ubetydelig forurening med vejledende afstandskrav på 20 meter til følsom anvendelse) til miljøklasse 3 (forurening som påvirker omgivelserne i nogen grad med vejledende afstandskrav på 50 meter til følsom anvendelse).
Anvendelse, bebyggelsestype, bebyggelsesprocent, etageantal og bygningshøjde samt grundstørrelse fastsættes for det enkelte rammeområde.
E3 - Lettere industri og logistik virksomheder – miljøklasse 3-4
Der må normalt kun udøves virksomhed fra miljøklasse 3 (ubetydelig forurening med vejledende afstandskrav på 50 meter til følsom anvendelse) til miljøklasse 4 (forurening som påvirker omgivelserne i nogen grad med vejledende afstandskrav på 100 meter til følsom anvendelse).
Anvendelse, bebyggelsestype, bebyggelsesprocent, etageantal og bygningshøjde samt grundstørrelse fastsættes for det enkelte rammeområde.
E4 - Tungere industri – miljøklasse 5-6
Der må normalt kun udøves virksomhed fra miljøklasse 5 (ubetydelig forurening med vejledende afstandskrav på 150 meter til følsom anvendelse) til miljøklasse 6 (forurening som påvirker omgivelserne i nogen grad med vejledende afstandskrav på 300 meter til følsom anvendelse).
Anvendelse, bebyggelsestype, bebyggelsesprocent, etageantal og bygningshøjde samt grundstørrelse fastsættes for det enkelte rammeområde.
Læs mere om erhvervsområderne her.
Kulturmiljø i byerne (KM)
Kulturmiljøer er arealer, der rummer kulturhistoriske spor og sammenhænge, som fortæller historien om områdets udvikling gennem tiderne.
Kulturmiljøer i byerne kan indeholde en række forskellige funktioner, såsom boliger, institutioner, service og erhverv, der kan indpasses i området uden at medføre miljømæssige problemer og gener for omgivelser.
Der må kun udøves virksomhed i miljøklasse 1 (ingen forurening) eller på nærmere vilkår højst virksomhed i miljøklasse 2 (ubetydelig forurening med vejledende afstandskrav på 20 meter til boliger og lignende). For erhverv og institutioner gælder ved etablering, udvidelse eller ændret anvendelse, at belastningen af det lokale vejnet ikke må forøges nævneværdigt, og at behovet for parkering skal kunne opfyldes indenfor pågældende ejendom.
Mulighederne er specificeret i de enkelte rammer.
Bebyggelsestype: | Fastsat for det enkelte rammeområde |
Bebyggelsesprocent | Maks. 30% |
Etageantal | Maks. 1½ etage eller 1 etage med udnyttet tagetage |
Bygningshøjde | Maks. 9 m |
Grundstørrelse | Fastsat i det enkelte rammeområde |
Der er individuelle beskrivelser af de særegne karakteristika i de forskellige kulturmiljøer. Læs mere om bystruktur og kulturværdi her og beskrivelser af de enkelte kulturmiljøer her.
Kulturmiljø i landsbyerne (L)
Landsbyerne kan indeholde boliger, institutioner, service og erhverv, der kan indpasses uden gener for omgivelserne samt landbrugsformål.
Samtlige landsbyer er udpeget som kulturmiljøer, idet de i kraft af deres velbevarede strukturer, samspillet med landskabet og mange ældre bygninger afspejler væsentlige dele af samfundsudviklingen siden landboreformernes tid med tråde meget længere tilbage i tiden.
Der kan i overflødiggjorte landbrugsbygninger indrettes mindre butikker i overensstemmelse med Planlovens § 37.
Der må kun udøves virksomhed til og med miljøklasse 3 (ubetydelig forurening med vejledende afstandskrav på 50 meter til boliger og lignende). For erhverv og institutioner gælder ved etablering, udvidelse eller ændret anvendelse, at belastningen af det lokale vejnet ikke må forøges væsentligt. Derudover skal anvendelsen tilpasses til omgivelserne særligt med hensyn til bygningsstørrelse, udformning, parkering og adgangsforhold således, at områdets præg af landsbyområde ikke ændres væsentligt.
Mulighederne er specificeret i de enkelte rammer.
Bebyggelsestype: | Fastsat for det enkelte rammeområde |
Bebyggelsesprocent | Maks. 30% |
Etageantal | Maks. 2 etager (1½ etage eller 1 etage med udnyttet tagetage) |
Bygningshøjde | Maks. 9 m. For bygninger, der er nødvendige for landbrugets drift, kan tilladelse bygningshøjder på op til 12,5 m. |
Grundstørrelse | Fastsat i det enkelte rammeområde |
Læs mere om bystruktur og kulturværdi her og beskrivelser af de enkelte landsbyers bevaringsværdier her.
Tekniske anlæg (T)
Omfatter tekniske anlæg såsom trafik- og kommunikationsanlæg, forsyningsanlæg og andre tekniske anlæg. Tekniske anlæg kan også etableres i erhvervsområder (se Erhvervsområder - E ovenfor).
Mulighederne er specificeret i de enkelte rammer.
Ferie- og fritidsområder (F)
Ferie- og fritidsområder er betegnelsen for særligt afgrænsede områder, der anvendes til ferieformål såsom campingpladser og feriecentre, samt større fritidsanlæg som f.eks. golfbaner, rideskoler og skydebaner. Mulighederne er specificeret i de enkelte rammer.
Rekreative formål (R)
Omfatter rekreative grønne områder, parker, idrætsanlæg og grønne strukturer. For alle rekreative områder gælder det, at eksisterende store træer og anden markant beplantning så vidt muligt skal bevares og ved fældning genplantes. Mulighederne er specificeret i de enkelte rammer.
De rekreative områder er inddelt i 4 typer alt efter karakter, aktivitetsniveau og funktion:
R1 – Parker
Rekreative grønne områder f.eks. parker, fælles friarealer, grønne strøg og kiler.
Rammen regulerer ikke bebyggelsesomfang eller udstykning. Bebyggelse skal så vidt muligt minimeres og opføres i tilknytning til områdets funktioner.
R2 – Idrætsanlæg
Rekreative grønne områder med faciliteter til idræts-, kultur- og fritidsformål såsom idrætsanlæg med haller og baner.
Der er mulighed for bebyggelse til kulturelle formål, museum, kursusvirksomhed, restaurationsvirksomhed, offentlige - og private institutioner af almennyttig karakter, særlige erhvervsformål og administration af særlig karakter, kioskfunktioner, boligformål af særlig karakter, særlige overnatningsfaciliteter samt klublokaler til fritidsaktiviteter.
R3 – Grønne områder
Ekstensivt udnyttede grønne områder. Inden for disse områder kan der etableres mindre tekniske anlæg og regnvandsbassiner.
Rammen regulerer ikke bebyggelsesomfang eller udstykning. Bebyggelse skal så vidt muligt minimeres og skal opføres i tilknytning til områdets funktioner.
R4 – Kirkegårde
Kirkegårde, park og grønne områder.
Rammen regulerer ikke bebyggelsesomfang eller udstykning. Bebyggelse skal så vidt muligt minimeres og skal opføres i tilknytning til områdets funktioner.
Sommerhusområder (S)
I sommerhusområder skal der hovedsageligt etableres sommerhuse, og karakteren af områderne skal være grøn og rekreativ.
Der må kun udøves virksomhed i miljøklasse 1 (ingen forurening) eller på nærmere vilkår højst virksomhed i miljøklasse 2 (ubetydelig forurening med vejledende afstandskrav på 20 meter til boliger og lignende). For erhverv gælder ved etablering, udvidelse eller ændret anvendelse, at belastningen af det lokale vejnet ikke må forøges nævneværdigt, og at behovet for parkering skal kunne opfyldes indenfor pågældende ejendom.
Bebyggelsestype: | Fastsat for det enkelte rammeområde |
Bebyggelsesprocent | Maks. 15% |
Etageantal | Fastsat for det enkelte rammeområde |
Bygningshøjde | Fastsat for det enkelte rammeområde |
Grundstørrelse | Min. 1.500 m2 |