Spildevand og regnvand
Det regner mere og mere, og vand fylder i byer og på landet. Klimaforandringerne er en udfordring for kloaksystemet i Egedal. Kloakkerne er ofte kun dimensioneret til at håndtere hverdagsregn, og de hyppigere skybrud medfører større risiko for skadevoldende oversvømmelser på bygninger, veje og andre anlæg. Samtidig er det begrænset, hvor meget regnvand, der kan ledes fra byerne ud i kommunens vandløb, da deres kapacitet til at modtage mere vand er begrænset.
Det sætter store krav til planlægning af regnvandshåndtering i kommunen. Derfor arbejder Egedal med løsninger for lokal håndtering af regnvand, hvor regnvandet udnyttes som en ressource i stedet for at være et bortskaffelsesproblem.
Det er vores mål:
At regnvand og spildevand håndteres på en måde, der beskytter vandmiljø og grundvand og sikrer samfundsmæssige værdier mod oversvømmelse.
At regnvandshåndteringen udnyttes til at styrke naturen og de rekreative muligheder i byen og i landskabet.
At regn- og spildevandshåndtering sker med metoder, som også på sigt er funktionelle, robuste og omkostningseffektive.
Retningslinjekort 6.2
Retningslinjer
Regnvand
skal i videst muligt omfang håndteres lokalt. Dette kan f.eks. ske ved
nedsivning, hvor det er teknisk og miljømæssigt forsvarligt, eller ved forsinkelse
og genanvendelse.
I
forbindelse med udvikling af nye byområder skal der udarbejdes en
vandhåndteringsplan, som tager hånd om både hverdags- og ekstremregn.
Det skal fremmes, at regnvand udnyttes til at give et lokalområde merværdi, herunder til at forbedre natur, bymiljø, mikroklima og rekreative kvaliteter.
Ved håndtering af forurenet regnvand fra veje og befæstede arealer skal det sikres, at der ikke opstår risiko for forurening af sårbare recipienter eller grundvand.
Det skal fremmes, at regnvand opsamles og anvendes til formål, hvor der ikke er behov for drikkevandskvalitet, f.eks. til toiletskyl, tøjvask og havevanding.
Ved lokalplanlægning for områder, der afvander til målsatte overfladerecipienter (vandløb eller søer), skal det sikres, at planen ikke medfører forringelse af recipientens miljøtilstand eller øget risiko for, at miljømålene ikke kan opnås.
Redegørelse
Kommunens byer og landsbyer er kloakeret, mens ejendomme i det åbne land enten er kloakeret eller har egen spildevandsrensning.
Der findes tre typer kloakering:
Separatkloakering: Hvor spildevandet sendes til rensningsanlæg, mens regnvandet afledes til søer og vandløb. De fleste byområder i Egedal er separatkloakeret.
Fælleskloakering: I nogle områder ledes både spildevand og regnvand i en fællesledning til rensningsanlægget.
Spildevandskloakering: Her håndteres regnvandet lokalt, for eksempel gennem faskiner eller regnbede, mens spildevandet ledes til rensningsanlæg.
Spildevandet fra de kloakerede områder renses på et af de tre anlæg i Egedal (Stenløse, Ølstykke og Slagslunde) eller på Måløv Renseanlæg i Ballerup Kommune.
I Egedal og mange andre kommuner er der stigende udfordringer med at håndtere regnvand. Mange vandløb og åer har svært ved at modtage mere vand, da dette ofte kan lede til oversvømmelser mv. Disse udfordringer søger kommunen at håndtere med en række indsatser, bl.a. gennem kommunens kommende klimatilpasningsplan, delområdeplaner og spildevandsplanen.
Spildevandsplan
Egedal Kommunes spildevandsplan er afgørende for at sikre en miljørigtig og bæredygtig håndtering af spildevand og regnvand.
Spildevandsplanen giver adgang til relevante oplysninger om spildevandsforhold for både byområder og den enkelte ejendom i Egedal. Planen rummer bl.a. vejledning og gode råd til regnvandshåndtering. Serviceniveauet for kommunens kloakker er også fastsat i spildevandsplanen.
Se spildevandsplan 2024-2032 her.
Områdeplan og delområdeplaner
Klimaforandringer giver mere nedbør, og samtidigt bygges der mere. Det giver et øget tryk på regnvandssystemet og vandløbene. Det er et komplekst system, hvor der er behov for en samlet plan for regnvandssystemet, miljøet, borgerne og byen.
Egedal Kommune og Novafos, som er spildevandsforsyningsselskab for bl.a. Egedal Kommune, har i fællesskab udarbejdet en områdeplan. Det er det første skridt til at miljø- og klimatilpasse afløbssystemet i Egedal. Med klimatilpasning menes der i områdeplanen tilpasning af afløbssystemet, så spildevandsplanens serviceniveau kan overholdes, også med klimaforandringerne.
Områdeplanen følges op af delområdeplaner, som bliver mere specifikke for det lokale område. En delområdeplan er en konkret plan for hvert delområde, som skal udgøre beslutningsgrundlaget for valg af afløbssystem i de pågældende delområder.
Et tæt samarbejde mellem Egedal Kommune og Novafos er væsentligt for at kunne håndtere de forskellige udfordringer. Herunder sikring af at der allokeres tilstrækkeligt areal til bassiner mv., og at det regnvand, der afledes fra befæstede arealer, svarer til det, recipienterne kan modtage. Det er en udfordring, da der er en tendens til øget befæstelse, samtidig med at vandløbene generelt allerede er belastede af meget vand. Dette skal der findes løsninger på, således at afløbssystemet tilpasses fremtidens klima- og miljøkrav.
Se områdeplan for Egedal Kommune her.
Byrådet har godkendt igangsættelsen af to delområdeplaner.
Se delområdeplan for Stenløse-Ølstykke her og delområdeplan for Ganløse her.
Screening af byudviklingsområde
På grund af de stigende udfordringer med håndtering af regnvand, skal der i forbindelse med byudvikling ofte afsættes store arealer til håndteringen på egen grund. Dette kan betyde, at der kan bygges langt mindre inden for et byudviklingsområde end forventet. I værste fald kan et byudviklingsområde slet ikke udbygges, da udfordringerne med håndtering af regnvand er for store.
I forbindelse med Kommuneplan 2025 er der fortaget en screening af arealerne udlagt til byudvikling mv. med henblik på at vurdere i hvor høj grad, der er kendte udfordringer med håndtering af regnvand inden for områderne.
Screeningen er alene foretaget på baggrund af kommunens nedsivningskort og ikke på baggrund af konkrete geotekniske undersøgelser mv.
På baggrund af screeningen udgår en del af ramme B1-34 (i alt 2650 m2) ved Kirkebakken i Veksø. I de rammeområder, hvor der forventes at kunne være udfordringer med håndtering af regnvand, vil der i de konkrete rammer stå en note om, at regnvand kan begrænse udbygningsmulighederne.
Det drejer sig om ni områder: Nordbyen (B4-16), Egedal By (E2-2 og E3-4), område vest for Værebro Erhvervsområde (T-13), etape 5 i Stenløse Syd (B4-2), Stenløse Idrætsanlæg (R2-14), Erhvervsområde mellem Frederikssundsvej og Kirkebakken (E2-1), Veksø Syd (B4-8), Måløvvej i Ganløse (B2-56) og Schæfergården (E2-13).
Håndtering af regnvand
Egedal ønsker, at regnvand som udgangspunkt håndteres separat fra spildevandet. Samtidig ønskes det, at regnvandet i lokalområderne udnyttes således, at det skaber merværdi. Derfor indtænkes håndtering af regnvand – både hverdagsregn og ekstremregn - i alle planer og projekter for byudvikling og byomdannelse. Der arbejdes for, at regnvandet så vidt muligt håndteres indenfor lokalområdet via forsinkelse og nedsivning. Hvor det er muligt, håndteres regnvandet på overfladen som et rekreativt element i byrum og landskaber. I nye boligområder stilles krav om opsamling af regnvand til brug ved toiletskyl og tøjvask. Alternativt kan der etableres grønne tage eller tage med solceller.
I stationsområdet i Egedal By afprøves nye metoder til håndtering af både hverdagsregn og skybrud i tæt by. Dette sker ved en kombination af grønne tage, forsinkelsesbassiner og faskiner i gårdrum. Derudover afledes overfladevandet via vejarealerne ud til åbne render og bassiner i de grønne arealer omkring byen. I parcelhusområdet Dyvelåsen i Smørum håndteres regnvandet ved en kombination af nedsivning og afledning i et system af åbne render og mindre damme og søer. Systemet renser, forsinker og nedsiver vandet.
Ved udvikling af nye byområder skal der udarbejdes en vandhåndteringsplan, som tager hånd om både hverdags- og ekstremregn. Herved sikres en ansvarlig regnvandshåndtering, der tager hensyn til recipienter, skaber lokale rekreative muligheder og tager højde for de fremtidige klimaforandringer.
Regnvandet skal i videst muligt omfang håndteres lokalt for at skåne kommunens recipienter. Samtidigt skal regnvandshåndteringen benyttes til at forbedre naturmæssige og rekreative kvaliteter både i byen og det åbne land. Regnvand skal udnyttes til formål, hvor drikkevandskvalitet ikke er nødvendigt, for at reducere behovet for indvinding af drikkevand. Samtidig skal der etableres hensigtsmæssige afledningsveje for skybrud, så oversvømmelsesskader undgås.