--- title: "Grundvand og drikkevand" date: "2025-07-14" created: "2024-11-28" --- [Hjem](https://kommuneplan.egedalkommune.dk/) [Vandkredsløbet](https://kommuneplan.egedalkommune.dk/vandkredsloebet) [Grundvand og drikkevand](https://kommuneplan.egedalkommune.dk/vandkredsloebet/grundvand-og-drikkevand) # Grundvand og drikkevand Egedal har en grundvandsressource, som forsyner kommunens borgere og virksomheder samt store dele af hovedstadsområdet med rent drikkevand. Kommunen har fokus på at beskytte grundvandet mod forurening, sikre gendannelse af rent grundvand og spare på drikkevandet. ## Det er vores mål: - At Egedal fortsat kan forsyne kommunens borgere og virksomheder samt dele af hovedstadsområdet med godt drikke- og brugsvand. - At grundvandet beskyttes, så drikkevandsforsyningen kan opretholdes. - At drikkevandsproduktionen sker under hensyntagen til de naturmæssige værdier og således, at vandløb, søer og grundvandsforekomster kan nå deres miljømål. - At vandforsyningen er robust og stabil, og produktionen sker med mindst mulig miljøbelastning og til en rimelig pris. *Retningslinjekort 6.1 viser aktuelle indvindingsoplande til almene vandværker, samt at hele Egedal Kommunen er kortlagt som område med særlige drikkevandsinteresser (OSD).* ## Retningslinjer ### 6.1.1 Inden for områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD) må der ikke fortages ændringer i anvendelse eller udlægges nye arealer til virksomhedstyper eller anlæg, der kan medføre en væsentlig fare for forurening af grundvandet. ### 6.1.2 Inden for boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) må der ikke foretages ændringer i anvendelse eller udlægges nye arealer til formål, der medfører øget fare for forurening af grundvandet. ### 6.1.3 Inden for boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) må der ikke udbringes spildevandsslam eller etableres ATES-anlæg og vertikale jordvarmeanlæg, medmindre det kan godtgøres, at det ikke vil medføre risiko for grundvandsressourcen eller tilsidesætte miljømæssige hensyn. ### 6.1.4 Anvendelse af grundvand til køling og som varmelager i ATES-anlæg må kun finde sted, når det kan godtgøres, at grundvandsmæssig og termisk balance kan opretholdes på årsbasis. ### 6.1.5 Overflødiggjorte brønde og boringer skal sløjfes. ## Redegørelse Planændringer i forhold til områder med særlige drikkevandsinteresser mv.****Med Kommuneplan 2025 er der er udlagt et mindre areal til tekniske anlæg (parkering, solceller og regnvandsbassiner) ved Værebro og et areal til tekniske anlæg omkring den eksisterende S-togsstation ved Veksø. Der er foretaget justeringer i afgrænsning og bygningsregulerende bestemmelser i 9 rammeområder. Derudover er der lavet ny kortlægning og udpegning af arealer til ønsket skovrejsning samt udpeget interesseområder for etablering af VE-anlæg (sol og vind). Egedal Kommune vurderer ikke, at planændringerne vil medføre en væsentlig fare for forurening af grundvandet. Vurderingen baseres på ændringernes type og karakter. [Se planændringer her.](https://kommuneplan.egedalkommune.dk/MOLIRIPAGE/6d188444-64c7-4cb9-89fc-13d5422b2efd "Se planændringer her.") Læs mere om [kommunens bystruktur](http:///MOLIRIPAGE/38788144-4b16-4f09-8d6a-0b9458130bb1 "kommunens bystruktur"), [forhold til anden planlægning](http:///MOLIRIPAGE/e417c7f3-04ea-4296-b274-19c672cdb259 "forhold til anden planlægning"), og [byudvikling samt restrummelighed og forhold her](http:///MOLIRIPAGE/7a107df9-dcd1-4832-8625-97f38dd8dd90 "byudvikling samt restrummelighed og forhold her")**.** Planændringerne med Kommuneplan 2025 vurderes således ikke at være omfattet af Bekendtgørelse 2016-12-21 nr. 1697 om krav til kommuneplanlægning inden for områder med særlige drikkevandsinteresser og indvindingsoplande til almene vandforsyninger uden for disse, eftersom ændringerne generelt set ikke medfører en væsentlig fare for forurening af grundvandet. For at skabe et samlet og opdateret grundlag for den fremtidige planlægning og sikring af grundvandsressourcen er der lavet en samlet opdateret grundvandsredegørelse i Kommuneplan 2025. ### **Grundvandsredegørelsen** Grundvandsredegørelsen omfatter områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD), indvindingsoplande, følsomme indvindingsområder (IO og NFI) og boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) samt en beskrivelse af vandforsyningsstrukturen, inddragelse af vandområdeplaner, indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse mv. Grundvandsredegørelsen indgår som en vigtig forudsætning for kommuneplanlægningen og den afvejning, der skal foretages, hvis der fremadrettet udlægges nye arealer til aktiviteter, som kan medføre en væsentlig fare for forurening af grundvandet. Ved fremtidig planlægning for grundvandstruende aktiviteter skal der udarbejdes supplerende grundvandsredegørelse. Eksempler på grundvandstruende aktiviteter er virksomheder med oplag og anvendelse af forurenende stoffer, som udgør en risiko for forurening af grundvandet. Stofferne kan f.eks. være olie- og benzinprodukter, flydende affald, organiske opløsningsmidler, fenoler og tungmetaller. Virksomhedstyperne kan være biogasanlæg, genbrugspladser, depoter, maskinværksted eller benzinstationer (listen er ikke udtømmende). Boligområder er som udgangspunkt ikke grundvandstruende aktiviteter. Staten udpeger områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD), boringsnære beskyttelsesområder (BNBO), nitratfølsomme indvindingsområder (NFI), sprøjtemiddelfølsomme områder (SFI) og indsatsområder (IO). De eksisterende BNBO i Egedal Kommune er dog udpeget af kommunen. Se figur 3. Områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD) og indvindingsoplande Hele Egedal Kommune er udpeget som OSD, og derudover er store dele af kommunens areal dækket af indvindingsoplande til almene vandforsyninger. Der er tæt med indvindingsoplande i den nordlige del af kommunen, mens der er større spredning i den sydlige del af kommunen. Indvindingsoplandene er arealer inden for hvilke grundvandet strømmer til de almene vandværkers indvindingsboringer. Størrelsen af indvindingsoplandene er beregnet ud fra den tilladte indvindingsmængde. OSD og indvindingsoplande kan ses på retningskort 6.1. Når hele Egedal Kommune er omfattet af OSD vil alternative placeringer i forhold til OSD betyde placering uden for kommunen. ### **Boringsnære beskyttelsesområder (BNBO)** BNBO er et nærområde omkring en boring til en almen vandforsyning. Afgrænsningen er primært afhængig af geologi og indvindingsmængde, og grænsen på området fortæller, at transporttiden for et miljøfremmed stof fra overfladen til boringen er under et år inden for afgrænsningen og over et år uden for afgrænsningen. Det betyder i praksis, at vandforsyningen har mindre end et år til at reagere, hvis der sker en forurening på overfladen inden for BNBO, hvorimod vandforsyningen har mere end et år til at reagere, hvis der sker en forurening på overfladen uden for BNBO. BNBO har været i fokus de senere år, og derfor har Kommunen har fået udarbejdet en risikovurdering inden for hvert BNBO. Risikovurderingen viser, hvor der er behov for indsats til beskyttelse af nuværende og fremtidige drikkevandsinteresser mod fare for forurening fra erhvervsmæssig anvendelse af pesticider. Dette gælder både for nuværende og fremtidige BNBO. I juli 2024 trådte en lov om påbud og forbud mod erhvervsmæssig anvendelse af pesticider inden for BNBO i kraft med den nye § 24a i Miljøbeskyttelsesloven. Det betyder, at fra marts 2025 skal alle eksisterende BNBO, hvor risikovurderingen beskriver det som nødvendigt, have forbud mod erhvervsmæssig anvendelse af pesticider. Egedal vil fortsat ikke anvende pesticider på egne og forpagtede arealer. Arbejdet med sløjfning af overflødige brønde og boringer vil kommunen ligeledes fortsætte. ![](https://kommuneplan.egedalkommune.dk/i/MOLIRIMEDIA/2b77218d-bb70-4f01-c176-08dd3173c5cb?width=800) *Figur 2. Boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) i Egedal Kommune (turkise felter). I alt 21 stk., fordelt på kildepladser til HOFOR (fem stk.), Novafos (et stk.) og resten til en række private vandværker. Inden for ni af de 21 BNBO drives der landbrug med potentiel erhvervsmæssig anvendelse af pesticider.* ### **Grundvandsressourcens sårbarhed, nitratfølsomme indvindingsområder (NFI) og indsatsområder (IO)** Det fremgår af [den statslige grundvandskortlægning](https://mst.dk/erhverv/rent-miljoe-og-sikker-forsyning/drikkevand-og-grundvand/grundvandskortlaegning), at grundvandsressourcen i Egedal Kommune generelt er sårbar over for forurening fra overfladen, hvor grundvandsmagasinernes sårbarhed vurderes i forhold til nitrat. Tilstedeværelse af nitrat viser en overfladepåvirket, sårbar og relativt ung vandtype. Nitrat kan nedbrydes (reduceres), når der er ingen eller kun lidt ilt til stede i jordlagene undervejs til grundvandsmagasinet. Jordlagene besidder dog ikke en uendelig nedbrydningskapacitet (reduktionskapacitet) – især ikke sandede sedimenter. Udpegningen af NFI er baseret på tykkelsen af beskyttende lerlag, hvor reduktionskapaciteten er intakt, og hvor strømningsgradienten (beskriver strømningsretning) til og fra grundvandsmagasinet er nedadrettet. Områder med en begrænset tykkelse af beskyttende lerlag, oxiderede vandtyper (tilstedeværelse af ilt) og nedadrettet gradient er derfor særligt sårbare. NFI afgrænses således inden for OSD og indvindingsoplande til områder, hvor det øverste primære grundvandsmagasin har stor nitratsårbarhed, og hvor der samtidig sker nogen eller stor grundvandsdannelse til magasinet. Områder, hvor grundvandsmagasinet har nogen nitratsårbarhed, og der samtidig sker nogen eller stor grundvandsdannelse til magasinet, afgrænses som udgangspunkt også som NFI. Inden for NFI kan der udpeges indsatsområder (IO), hvor en særlig indsats til beskyttelse af vandressourcen er nødvendig. ![](https://kommuneplan.egedalkommune.dk/i/MOLIRIMEDIA/ba3cf532-7566-4d14-c17c-08dd3173c5cb?width=800) *Figur 3. Nitratfølsomme indvindingsområder (NFI) og indsatsområder (IO) sammen med BNBO (turkise felter) og indvindingsoplande til almene vandforsyninger inden for OSD.* Den naturlige beskyttelse af grundvandsressourcen opgøres som den samlede tykkelse af lerlaget mellem jordoverfladen og grundvandsforekomsten, fordi ler også virker som en barriere mod anden nedsivende forurening end nitrat. Kvaliteten af den naturlige beskyttelse kan derfor variere geografisk, og der er således store områder uden god naturlig grundvandsbeskyttelse. I grundvandsredegørelsen anvendes NFI derfor som et mål for grundvandets generelle sårbarhed over for forurening fra overfladen. Som udgangspunkt er grundvandsressourcen angivet som havende stor sårbarhed i områder med mindre end 5 meter lerlagstykkelse, nogen sårbarhed i områder med 5–15 meter lerlagstykkelse og lille sårbarhed i områder med over 15 meter lerlagstykkelser. Lerlagstykkelseskortet i Figur 4 for Egedal Kommune viser, at der generelt er en begrænset lerlagstykkelse i den nordøstlige del af kommunen. Ligeledes er der en begrænset lerlagstykkelse i den sydlige del. *![](https://kommuneplan.egedalkommune.dk/i/MOLIRIMEDIA/d23cbd4b-5c20-4476-c17a-08dd3173c5cb?width=800)* *Figur 4. Oversigt over den akkumulerede lerlagstykkelse i kommunen. Som udgangspunkt er områder med mindre end 5 meter akkumulerede lerlag afgrænset med stor sårbarhed, områder med 5 – 15 meter akkumulerede lerlag afgrænset med nogen sårbarhed og områder med over 15 meter akkumulerede lerlag er afgrænset med lille sårbarhed.* Ved at måle grundvandsspejlets dybde i udvalgte boringer og forbinde punkter, hvor grundvandet står i samme dybde, kan man beregne grundvandsspejlets hældning, og dermed hvilken vej grundvandet strømmer. På baggrund af disse data optegner man et potentialekort, der viser grundvandsspejlet målt i meter over havniveau. Potentialekortet viser således, om grundvandet strømmer hen mod eller væk fra en given drikkevandsboring. Sammen med den vurderede sårbarhed af grundvandet kan det derfor sige noget om, hvor stor risiko der er for, at nedsivning af en specifik forurening fra overfladen vil forurene drikkevandet i området. Potentialekort for det primære grundvandsmagasin i kalken i Egedal Kommune er vist i figur 5. *![](https://kommuneplan.egedalkommune.dk/i/MOLIRIMEDIA/4df4b2e8-4db6-48bd-c17b-08dd3173c5cb?width=800)* *Figur 5. Potentialekort med potentialelinjer (blå) og markering af pejleboringer (grå og grønne prikker) til måling (pejling) af vandstand for grundvandet (angivet med tal), mens der pumpes vand op (drift), og når der ikke pumpes vand op (ro) i Egedal Kommune. De røde pile viser generel strømningsretning af grundvandet i kalken, som er fra højt tryk (høj vandstand) mod lavt tryk (lav vandstand).* ### **Grundvandsdannelse og grundvandsressourcens udnyttelsesgrad** Den del af nedbøren, der siver ned som grundvand, strømmer gennem et eller flere jordlag for at ende i et grundvandsmagasin af sand eller til sidst i det primære grundvandsmagasin i kalken. Herfra strømmer det enten til indvindingsboringer eller vandløb, søer og vådområder. Der er tykke sandmagasiner i den sydvestlige del af kommunen, mens tykkelsen er ringe i resten af kommunen. Kalken findes under sandmagasinerne, og er udbredt i hele kommunen. I Egedal Kommune foregår indvindingen af drikkevand primært fra det dybe kalkmagasin. Indvindingsoplandene i Egedal Kommune er stort set koncentreret omkring to områder: et område i den nordlige del af kommunen og et område i den sydøstlige del af kommunen, som kan ses på figur 3. Indvinding er således ikke jævnt fordelt i kommunen, hvilket også gælder for grundvandsressourcens størrelse, og dermed kan udnyttelsesgraden være forskellig i de forskellige dele af kommunen. Egedal Kommune har som helhed en høj udnyttelsesgrad, og ifølge Vandområdeplan 2021-2027 udgør den aktuelle indvinding samlet set 62% af grundvandsdannelsen i kalkmagasinet. Dette stemmer overens med vurderingen af vandområdeplanens dybe kalkforekomst, som har en dårlig kvantitativ tilstand og er i fare for ikke at opfylde målsætningen. Der er derfor meget begrænset plads til yderligere indvinding fra kalkmagasinet i Egedal Kommune. ### **Forsyningsstruktur** Egedal Kommunes borgere og virksomheder forsynes med drikke- og brugsvand fra 11 almene vandforsyninger*,* hvoraf to er distributionsvandværker. De resterende ni er produktionsvandværker og har tilsammen tilladelse til at indvinde i alt ca. 2,1 mio. m^3^ pr. år fra deres kildepladser. Derudover har HOFORs fem kildepladser i Egedal Kommune tilladelse til at indvinde ca. 8,4 mio m^3^ pr. år. Den samlede tilladelse til almen vandforsyning i Egedal Kommune er således ca. 10,5 mio. m^3^ pr. år. Vandforsyningen i kommunen vurderes overvejende at være velfungerende. I Egedal oppumpes der årligt ca. 7 mio. m^3^ grundvand. Ca. 25 % af vandet anvendes af borgere og virksomheder i kommunen og 75 % eksporteres til hovedstadsområdet. I dag forsynes 98 % af kommunens borgere fra vandværker, mens 2 % har egen vandboring, hvilket svarer til ca. 380 ejendomme. Egedal arbejder for at fremme udbygningen af vandværkernes vandforsyningsnet. Der arbejdes herunder for at vandværkerne udbygger nødvandforbindelser til hinanden, således at vandforsyningen kan opretholdes i tilfælde af forurening og i forbindelse med renoveringer af vandværkerne. Alt sammen for at sikre en robust forsyning af forbrugerne i hele kommunen. Derudover forsynes noget af den sydøstlige del af kommunen med drikkevand fra Ballerup Kommune. Det er Novafos, som står for oppumpningen af vandet i Ballerup Kommune, hvorefter det ledes til forbrugerne i Egedal Kommune. Novafos forsyner udover Ballerup og Egedal Kommune 7 andre kommuner og vurderes til at være en robust forsyning med et stort forsyningsnet og flere kildepladser. [Læs mere i Vandforsyningsplan 2013-2023](https://indsatsplaner.egedalkommune.dk/vandforsyningsplan-i-egedal-kommune/). Vand af anden kvalitet end drikkevandskvalitet, fx regnvand fra tage, procesvand og vand fra afværgepumpninger, ønskes anvendt, hvor der ikke er behov for drikkevandskvalitet. [Se kvalitetskrav i byudvikling vedr. krav om, at tagfladerne udnyttes til bæredygtighedstiltag fx til opsamling af regnvand.](http:///MOLIRIPAGE/c8133891-0533-4c84-a38c-956ce33cf251 "Principper for bæredygtighedskrav og kvalitet i byudviklingenSe kvalitetskrav i byudvikling vedr. krav om, at tagfladerne udnyttes til bæredygtighedstiltag fx til opsamling af regnvand.") ### **Vandområdeplaner og tilstand af grundvandet** I Vandområdeplan 2021-2027 for Vandområdedistrikt Sjælland er det meste af Egedal Kommune omfattet af Hovedopland 2.2 Isefjord og Roskilde Fjord, mens en lille del i den nordøstlige del er omfattet af Hoveopland 2.3 Øresund. I [Bekendtgørelse om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter](https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2023/797) er der fastlagt et indsatsprogram for Vandområdedistrikt Sjælland. Heri er der fastsat foranstaltninger, som skal gøre det muligt at indfri miljømål om at sikre en god tilstand af grundvandsressourcen. Det gøres konkret gennem kommunale indsatsplaner, som beskrevet i næste afsnit. Udnyttelse af grundvandsressourcen i Egedal Kommune sker primært gennem vandindvinding fra kalkmagasinet i de regionale og dybe grundvandsforekomster. I de regionale grundvandsforekomster ses der god kvantitativ tilstand, mens der i de dybe grundvandsforekomster ses ringe kvantitativ tilstand i den sydlige og noget af den nordlige del af kommunen. Grundvandskvaliteten vurderes i Vandområdeplanerne ud fra analyser af vandets indhold af pesticider, nitrat og anden forurening. I forhold til påvirkning af drikkevandsforekomster er de terrænnære grundvandsforekomster klassificeret som værende i god tilstand, mens tilstanden af de regionale og dybe grundvandsforekomster er klassificeret som værende i hhv. ringe tilstand og i ringe tilstand i dele af kommunen. I det terrænnære grundvand er der påvist pesticider i store dele af kommunen – primært nedbrydningsprodukterne BAM og DMS, men også pesticider, som anvendes i dag. Det har dog ikke nogen umiddelbar påvirkning på drikkevandsforekomster. Især i det regionale, men også i det dybe grundvand, ses der derimod en påvirkning af drikkevandsforekomster fra pesticider i hele eller dele af kommunen. [Læs mere i vandområdeplanerne på Miljøstyrelsens hjemmeside.](https://mst.dk/erhverv/rent-miljoe-og-sikker-forsyning/vandmiljoe/vandomraadeplaner/overblik-vandomraadeplanerne-2021-2027/vandomraadeplanerne-2021-2027) ### **Indsatsplaner** Grundvandet kræver en aktiv beskyttelsesindsats fra vandforsyningerne, Regionen, virksomheder, kommunen og den enkelte borger, og her kommer indsatsplanerne i spil. I samspil med eksisterende lovgivning [(indsatsplanbekendtgørelsen](https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2023/797)) skal indsatsplanerne bl.a. sikre, at nye forureninger forebygges. Dette sker f.eks. ved at kommunerne foretager målrettede tilsyn på virksomheder, og det sikres, at byudvikling og etablering af nye anlæg sker i henhold til de retningslinjer, som skal sikre, at grundvandsressourcen ikke forringes. De tre indsatsplanområder i Egedal Kommune fremgår af Figur 6. Indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse skal således sikre en koordineret og helhedsorienteret beskyttelsesstrategi, der omfatter alle relevante forureningskilder. [Læs mere i Egedal Kommunes indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse her](https://indsatsplaner.egedalkommune.dk/indsatsplaner-for-grundvandsbeskyttelse-i-egedal-kommune/). *![](https://kommuneplan.egedalkommune.dk/i/MOLIRIMEDIA/d9c1d476-f2be-4cff-c177-08dd3173c5cb?width=800)* *Figur 6. Den statslige grundvandkortlægning i Egedal Kommune er geografisk inddelt i tre indsatsområder: FEAR-kortlægningen fra 2019 (FEAR står for Frederikssund, Egedal, Allerød og Roskilde Kommuner), Smørum-Ballerup-kortlægningen fra 2015 og Nybølle-kortlægningen fra 2005.*