Solceller

Solceller skal i videst muligt omfang integreres som en del af tagarealer på bygninger, f.eks. hos virksomheder eller større boligbyggerier.

Interesseområder for større solcelleanlæg i det åbne land er udpeget på retningslinjekort 7.1.

Udenfor de udpegede interesseområder kan der som udgangspunkt ikke planlægges for solenergianlæg, medmindre det kan godtgøres, at anlægget ikke er i strid med de nationale interesser, herunder bevaringsværdigt landskab, geologiske bevaringsværdier, kulturhistoriske værdier, grønne kiler, Natura 2000, fredskov, beskyttede naturtyper, trafikanlæg og andre infrastrukturanlæg.

Planlægning for solcelleanlæg skal skabe merværdi for lokalområdet, f.eks. nye rekreative arealer, stiforbindelser, natur, biodiversitet eller grundvandsbeskyttelse.

Berørte naboer og lokalsamfund skal inddrages tidligt i planlægningen, så der kan tages højde for lokale ønsker, forventninger og evt. bekymringer. Der skal ved vurdering af nabohensyn redegøres for, hvordan nabobeboelser påvirkes og hvilke tiltag, der iværksættes for at afværge påvirkningen.

Der skal som udgangspunkt være mindst 150 meters afstand fra bolig- og sommerhusområder og 350 meter fra landsbyer til solenergianlæggenes grænse, der er defineret ved det nærmeste solpanel.

Der skal som udgangspunkt sikres afstand fra fritliggende boliger til det nærmeste solpanel efter følgende afstandskrav:

• Planlægges der for opstilling af solceller på én side af beboelsen, skal der som udgangspunkt være 150 meter til boligen.

• Planlægges der for opstilling af solceller på to sider af beboelsen, skal der som udgangspunkt være 300 meter til boligen.

• Planlægges der for opstilling af solceller på tre eller flere sider af beboelsen eller yderligere en eller flere sider skal der som udgangspunkt sikres en afstand på 750 meter til boligen.

Ovennævnte afstandskrav kan fraviges på baggrund af en konkret vurdering af de pågældende stedsspecifikke forhold, herunder hvor der er indgået aftale med ejer og eventuelle lejere af en nærliggende bolig om en kortere afstand.

Solcelleanlæggets udformning skal tage udgangspunkt i stedet og landskabets karakter og strukturer. Anlægget bør så vidt muligt tilpasses landskabets eksisterende former og elementer, så f.eks. markskel, levende hegn, naturområder og terræn bliver dét definerende for placeringen af solcellerne.

Der skal etableres afskærmende beplantning omkring solenergianlæg, så det sikres at, det tekniske anlæg integreres bedst muligt i det eksisterende landskab og den visuelle påvirkning mindskes.

Den afskærmende beplantning skal bestå af hjemmehørende arter af træer og buske, og gerne egnskarakteristiske. Eksisterende levende hegn skal så vidt muligt fastholdes som en del af den afskærmende beplantning.

Hegning af anlægget skal begrænses. Hvis anlægget indhegnes, skal det sikres, at mindre dyr frit kan passere enten under eller gennem hegnet uden risiko for at sidde fast. Hegn skal som udgangspunkt etableres på indersiden af beplantningsbælter, og der skal redegøres for faunaens bevægelighed i området, så der kan sikres tilstrækkelig med mulighed for passage. I nogle tilfælde vil det medføre krav om faunapassager gennem anlægget.

Ved placering af solcelleanlæg inden for lavbundsarealer, skal det sikres, at anlæggene kan tåle at blive oversvømmet ved genoprettelse af lavbundsarealerne.

Ved placering af solcelleanlæg indenfor Grønt Danmarkskort skal det sikres at nærliggende natur beskyttes og styrkes. Desuden skal det sikres, at anlæggene skaber en gevinst for natur og biodiversitet i forhold til den eksisterende arealanvendelse. Det kan være gennem etablering af småbiotoper, ekstensiv afgræsning med husdyr eller lignende.

I forbindelse med planlægning for større solcelleanlæg skal der redegøres for risikoen for afsmitning af miljøfarlige stoffer, og det skal dokumenteres, at solcelleanlægget samt tilhørende anlæg ikke udgør en risiko for forurening af grundvandet.

Solcellepaneler og de tilhørende tekniske anlæg som transformere mv. skal fjernes, når solenergianlægget ikke længere er i drift.

Mindre solcelleanlæg, der etableres som husstandsanlæg på terræn i det åbne land kræver landzonetilladelse og byggetilladelse. Husstandsanlæg på terræn kan tillades i tilknytning til eksisterende bebyggelse, hvis det ikke strider mod væsentlige beskyttelseshensyn, samt hvis det ikke hensigtsmæssigt kan placeres på ejendommens tagflader.