---
title: "Vejnettet og reservation til infrastruktur"
date: "2025-01-22"
created: "2024-11-28"
---

[Hjem](https://kommuneplan.egedalkommune.dk/)

                    [Infrastruktur og mobilitet](https://kommuneplan.egedalkommune.dk/infrastruktur-og-mobilitet)

                [Vejnettet og reservation til infrastruktur](https://kommuneplan.egedalkommune.dk/infrastruktur-og-mobilitet/vejnettet-og-reservation-til-infrastruktur)

# Vejnettet og reservation til infrastruktur

Egedal ligger centralt i Hovedstadsregionen med gode
vejforbindelser til det øvrige Hovedstadsområde. Frederikssundsvej er det
trafikale bindeled til København og Frederikssund, mens Roskildevej skaber
forbindelse til Roskilde og Hillerød.

I Egedal er der knap 500 km. vej
bestående af statsveje, kommuneveje og private fællesveje. Det skaber et
sammenhængende vejnet, der forbinder hele kommunen.

## Det er vores mål:

- At sikre det overordnede hierarki i vejnettet.
- At reservere areal til overordnede infrastruktur.

*Retningslinjekort 4.3*

## Retningslinjer

###

                                    4.3.1

Der er reserveret arealer til Frederikssundmotorvejen og tilhørende
tilslutningsanlæg som vist på retningslinjekort 4.3.

###

                                    4.3.2

Der reserveres arealer til
transportkorridoren til fremtidig overordnet trafikal infrastruktur og tekniske
anlæg som vist på retningslinjekort 4.3.

I transportkorridoren skal landzonearealer i henhold til
Fingerplan 2019 friholdes for yderligere permanent bebyggelse og anlæg, bortset
fra bebyggelse og anlæg, som er nødvendig for driften af landbrugsejendomme.
Udnyttelsen af byzonearealerne i transportkorridoren må ikke intensiveres eller
ske i modstrid med mulighederne for at etablere Tværvej.

###

                                    4.3.3

Der er reserveret arealer til Tværvej/Ring 5 mellem
Frederikssundsvej og Nymøllevej i overensstemmelse med Fingerplan 2019 som vist
på retningslinjekort 4.3.

###

                                    4.3.4

Der er reserveret arealer til Tværvej/Ring 5 mellem Holbækmotorvejen og
Måløv i overensstemmelse med Fingerplan 2019 som vist på retningslinjekort 4.3.

###

                                    4.3.5

Der er reserveret arealer til tre spor på Hovedlandevej Rute 6 mellem
Værebro og Slangerup i overensstemmelse med Fingerplan 2019 som vist på
retningslinjekort 4.3.

###

                                    4.3.6

Der er reserveret arealer til overordnede cykelstier og
rekreative stier i overensstemmelse med Fingerplan 2019 som vist på
retningslinjekort 4.3.

###

                                    4.3.7

Ved etablering og udvidelse af veje og jernbaner skal det tilstræbes, at
Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier for støj og vibrationer kan overholdes
i eksisterende og planlagte boligområder og områder med anden støjfølsom
anvendelse.

###

                                    4.3.8

Beliggenhed og hierarki i vejnettet fremgår af retningslinjekort 4.3.

- Gennemfartsveje
     er statsveje af regional betydning (staten er vejmyndighed).
- Trafikveje
     forbinder kommunens byområder og har overordnet betydning for
     trafikafviklingen.
- Primære
     lokalveje er veje med betydning for trafikafviklingen i byerne.
- Lokalveje er
     veje med mindre betydning for trafikafviklingen i byerne.

## **Redegørelse**

Det sammenhængende vejnet i Egedal er klassificeret efter funktion,
betydning og hierarki.

Vejnettet
består af:

- **Gennemfartsveje** som er statsveje af
     regional betydning, der forbinder kommunen med det øvrige
     Hovedstadsområde.
- **Trafikveje** som forbinder kommunens
     bydele og har overordnet betydning for trafikafviklingen.
- **Primære lokalveje** som har betydning for
     trafikafviklingen i byerne.
- **Lokalveje** som har mindre betydning
     for trafikafviklingen i byerne, eksempelvis forbindelsesveje til
     boligområder. ****

### **Arealreservationertil overordnet infrastruktur**

Udviklingen i Hovedstadsregionen har betydet, at
Frederikssundsvej er overbelastet, og at der er en omfattende trafik på tværs
af de fem byfingre i regionen. Det giver problemer med tæt trafik, støj og
luftforurening i byområderne langs Frederikssundsvej, mens mange af de mindre
bysamfund er plaget af gennemfartstrafik.

Staten har ved en anlægslov besluttet, at der skal etableres en
ny motorvej mellem Smørum og Frederikssund. Dette vil have stor betydning for
borgernes hverdag og virksomhedernes vækstmuligheder. Desuden vil det give
mulighed for at udvikle bymiljøerne langs den eksisterende Frederikssundsvej.

Kommuneplanen skal sikre, at der reserveres areal til overordnet
infrastruktur i overensstemmelse med de statslige rammer. Der reserveres areal
til følgende overordnede trafikanlæg:

- Transportkorridoren
     har indgået i den bindende planlægning for Hovedstadsområdet siden 1982 og
     er en langsigtet reservation til overordnede infrastrukturanlæg af
     betydning for hele Hovedstadsregionen. Formålet er at sikre mulighed for
     fremføring og passage af større trafikanlæg og tekniske anlæg med de
     mindst mulige samfundsmæssige omkostninger og miljøgener.
- Frederikssundmotorvejens
     3. etape fra Tværvej i Smørum til J.F. Willumsensvej i Frederikssund.
- Ring 5 mellem
     Holbækmotorvejen og Frederikssundmotorvejen og mellem Frederikssundsvej og
     Nymøllevej.
- Rute 6 udvidelse
     fra to til tre spor på strækningen mellem Værebro og Hillerød.
- Overordnede
     cykelstier og rekreative stier på tværs af kommunen.

Læs mere på [Vejdirektoratets hjemmeside her.](https://www.vejdirektoratet.dk/projekter?project_type=Motorvej%20%2F%20motortrafikvej&amp;sub_categories=Hovedstaden)

Egedal Kommune bakker
meget klart op om en forlængelse af Frederikssundmotorvejen. En forlængelse vil
understøtte den positive udviklingen i kommunen og bidrage til at sikre en
sammenhængende, effektiv trafikafvikling i hovedstadsområdet. Egedal har over
for staten understreget behovet for mange og gode fra- og tilkørselsmuligheder
på strækningen gennem Egedal, herunder behovet for etableringen af fulde til-
og frakørselsmuligheder ved Ledøje, Stenløse Syd og Værebro. I de tilfælde, hvor
der kan opstå overlap mellem på den ene side VE-interesseområder eller
perspektivområder til byudvikling og på den anden side til- og frakørselsramper
til Frederikssundsmotorvejen, vil etableringen af til- og frakørselsramper have
forrang.

Egedal
vil opfordre staten til at nedlægge areal- reservationen til en Ring 5 (”Ring 5
transportkorridoren”), da en Ring 5 vil være ødelæggende for flere af kommunens
bysamfund og værdifulde landskaber.
