Erhverv
I Egedal er både verden og hovedstadsområdet tæt på. Den veludbyggede infrastruktur sikrer nem adgang til lufthavnen, og Egedal er let at komme til med bil, S-tog og busser. Tilgængeligheden bliver endnu bedre, når der om få år etableres en ny motorvej til Frederikssund, der går igennem Egedal.
Egedal er en del af det store regionale erhvervs- og arbejdsmarked i hovedstaden. Dette betyder, at mange pendler ud af kommunen og arbejder andre steder i hovedstadsområdet.
Det er vigtigt, at der skabes gode rammer for erhvervsudvikling i Egedal, da dette bl.a. kan sikre lettere adgang til job indenfor kommunen og mindske transporttiden mellem bolig og arbejde. Den nedsatte transporttid kan bidrage til mere frihed og fleksibilitet i hverdagen. Desuden kan et stærkt lokalt erhvervsliv medvirke til at styrke levende lokalsamfund og en sund økonomi.
Den samlede erhvervsudvikling i hovedstaden har i flere år har peget mod, at kontorerhverv centraliseres i Storkøbenhavn, mens produktions-, transport- og håndværkserhverv flyttes længere ud af byen. Samtidig har flere pladskrævende vidensvirksomheder i de senere år orienteret sig i retning af Egedal og andre kommuner i den ydre Frederikssundbyfinger. Det betyder, at der er et potentielt marked for erhvervsudvikling i Egedal, som kan sikre flere lokale arbejdspladser.
Det er vores mål:
At styrke dialogen og samarbejdet med virksomhederne for at forbedre de lokale erhvervsvilkår.
At styrke og videreudvikle erhvervsområdernes særlige karakterer og potentialer
At sikre, at eksisterende virksomheder kan vokse og udvikle sig, så vi bevarer lokale arbejdspladser.
Retningslinjekort 3.1
Retningslinjer
Erhvervsområderne,
som er vist på retningslinjekort 3.1, skal forbeholdes de specifikke erhvervstyper,
som de pågældende erhvervsområder henvender sig til samt erhverv, der kan
sidestilles med de pågældende erhvervstyper. Der kan desuden gives mulighed for
erhverv med understøttende funktioner, såsom underleverandører.
Planlægningen
skal om muligt understøtte lokale initiativer i erhvervsområder, der fremmer
lokale klyngedannelser, symbioser og fælles faciliteter.
Kommunen skal i sin planlægning og administration af erhvervsområder arbejde for, at der ikke etableres nye boliger i områder, hvor der er eller kan etableres erhverv med en højere miljøklasse end 2.
Redegørelse
I Egedal er der en række større og mindre områder, der huser mange forskellige typer erhverv.
Aktuelt er der udlagt 21 hektar til fremtidige erhverv. Disse arealer ligger bl.a. ved Kong Svends Park i Kildedal, i Egedal By og i Værebro. Der er således udlagt relativt store arealer til erhvervsudvikling i Egedal Kommune. En del af områderne er endnu ikke lokalplanlagt og afventer således nærmere planlægning.
|
Område |
Erhverv |
|
|
|
Lokalplanlagt |
Fremtidig |
|
Kildedal Bakke og Kong Svends park |
4 |
1 |
|
Schæffergården |
1 |
|
|
Veksø Nord |
2 |
|
|
Egedal By, Engparken |
2 |
|
|
Egedal By, Håndværkerbyen |
7 |
|
|
Udlejre, planteskolegrunden |
4 |
|
|
I alt 21 hektar |
5 |
16 |
I 2024 vedtog Byrådet en ny lokalplan for en del af Kildedal Bakke. Det har muliggjort en videreudvikling af Kildedal Bakke som en attraktiv lokation for vidensvirksomheder.
I 2025 forventer kommunen at vedtaget nye lokalplaner for området Maglevad mhp. at skabe klare og fremtidssikrede rammer for bl.a. de industri- og håndværksvirksomheder, som trives i dette område.
Mange af kommunens erhvervsområder ligger tæt på S-togsnettet. Når forlængelsen af Frederikssundsmotorvejen står færdig, vil de også ligge tæt på en motorvej. Det gælder bl.a. erhvervsområdet Værebro, som på den baggrund tiltrækker sig stigende opmærksomhed fra både virksomheder og ejendomsudviklere.
Nyt arealudlæg ved Værebro
I Kommuneplan 2025 er der udlagt et mindre areal til tekniske anlæg, herunder parkering, regnvandsbassin og solceller i forlængelse af Værebro Erhvervsområde. Dette for at sikre eksisterende virksomheders mulighed for at udvikle sig indenfor området.
Udvidelse af Værebro Erhvervsområde
Højre bebyggelsesprocenter i Værebro
Bebyggelsesprocenten i Værebro ensrettes og hæves til 60%, hvoraf det maksimale fodaftryk må være 50%.
Højere bebyggelsesprocenter vil betyde, at der kan udarbejdes nye lokalplaner, som kan sikre større udviklingsmuligheder for både eksisterende og nye virksomheder.
Rammer i Værebro der ændres:
Ramme E2-6 fastholdes til erhverv, bebyggelsesprocent hæves fra 40% til 60%
Ramme E2-9 fastholdes til erhverv, bebyggelsesprocent hæves fra 40% til 60%
Ramme E3-3 fastholdes til erhverv, bebyggelsesprocent hæves fra 40% til 60%
Ramme E3-7 fastholdes til erhverv, bebyggelsesprocent hæves fra 40% til 60%
Ramme E4-1 fastholdes til erhverv, bebyggelsesprocent hæves fra 40% til 60%
Rammer i Værebro der ikke ændres:
Ramme E3-1 fastholdes til erhverv med bebyggelsesprocent på 60%
Ramme T-13 fastholdes til biogas og inden ændringer i bebyggelsesprocent
Ramme R3-15 fastholdes til rekreative formål
Perspektivområder til erhvervsudvikling
Ved Værebro er der desuden udlagt perspektivområder til erhvervsudvikling. Det samme er tilfældet nord for motorvejen ved Ledøje. Dermed markerer kommunen et tydeligt ønske om at udlægge arealerne til byudvikling, hvis staten på et tidspunkt åbner mulighed for det. I de tilfælde, hvor der kan opstå overlap mellem på den ene side VE-interesseområder eller perspektivområder til byudvikling og på den anden side til- og frakørselsramper til Frederikssundsmotorvejen, vil etableringen af til- og frakørselsramper have forrang.
Perspektivområder ved Værebro
Perspektivområder nord for motorvejen ved Ledøje
Egedal Erhvervsforum
Byrådet vedtog d. 22. februar 2023 oprettelsen af Egedal Erhvervsforum. Formålet med forummet er at styrke dialogen mellem erhvervslivet og kommunen, og gøre Egedal Kommune endnu mere attraktiv for nye virksomheder. Egedal Erhvervsforum arbejder efter fire strategiske pejlemærker:
Service og samarbejde.
Lokale arbejdspladser og lokal arbejdskraft.
bæredygtig udvikling – bedre klima og bedre bundlinje.
Fremtidens virksomheder og erhvervsområder i Egedal Kommune.
Du kan læse mere om arbejdet i Egedal Erhvervsforum her på Egedal Kommunes hjemmeside her.
Arbejdsstyrke og beskæftigelse
Egedals arbejdsstyrke er i dag på cirka 22.000 personer. Stort set alle er i arbejde. Mange (77%) af arbejdsstyrken pendler ud af kommunen til arbejde, i gennemsnit i en afstand af 20 km.
Egedal har cirka 2.000 virksomheder, som beskæftiger cirka 12.400 ansatte i alt. Halvdelen af virksomhederne er enmandsvirksomheder. Den anden halvdel er bestående af mange mellemstore virksomheder og nogle få store virksomheder.
Erhvervsstruktur
Der findes erhverv over alt i Egedal Kommune. Lige fra kontordomiciler, lager, håndværk og industrivirksomheder i erhvervsområderne, butikker i bymidterne til selvstændige, der arbejder fra egen bolig eller med landbrug.
I erhvervsområderne ligger industrien, transportvirksomheder, håndværkere og værksteder. Disse typer virksomheder har i varierende grad behov for god afstand til boliger, plads til oplag og lagerkapacitet. Disse erhverv foretrækker oftest en placering nær de overordnede veje og motorvejsnettet. Erhvervsområder, der ligger stationsnært, er forbeholdt beskæftigelsesintensive kontor-, service- og produktionserhverv i henhold til Fingerplanens stationsnærhedsprincip. Ovenstående erhvervstyper beskæftiger flest ansatte inden for kommunegrænsen. Læs om de enkle erhvervsområder.
I bymidterne og i de blandede byområder finder vi butikkerne, den publikumsorienterede service og en række liberale erhverv. De giver liv og aktivitet til byerne. Disse virksomheder beskæftiger en del lokale, især inden for handlen. I kommunens store byudviklingsområder planlægges der også for nye erhverv, som passer ind i en bymæssig sammenhæng.
I boligområder er det muligt at drive liberale erhverv og mindre kontorer, som kan drives fra boligen, så længe de ikke generer naboer eller ændrer ved boligområdets karakter. Inden for liberale erhverv og vidensservice er cirka halvdelen enkeltmandsvirksomheder, der arbejder i boligområderne. De udgør en stor del af kommunens samlede beskæftigede.
På landet og i landsbyer er der flere landbrugsejendomme, hvorfra der drives landbrug. Landbruget udgør 53% af kommunens areal og betyder, at landbruget i kommunen samlet er en af regionens største fødevareproducenter. Nogle steder er der etableret gårdbutikker og enkelte steder også caféer.
Flere steder er der rykket nye erhverv ind i overflødiggjorte bygninger, såsom mindre håndværks- og servicevirksomheder. Plads og afstand til naboerne, muligheden for at bo og drive virksomhed fra samme ejendom gør det attraktivt for visse typer af erhverv at placere sig på en landejendom.