Natur og Grønt Danmarkskort
Egedal har en unik og varieret natur med skovområder, enge, overdrev og vådområder med vandløb, søer, moser og vandhuller. Egedal afgrænses mod syd af Værebro Å, der løber i et dalstrøg med moseområder og småsøer, mens arealerne mod nord er præget af store skove, åbne overdrev og søer.
Det er vores mål:
- At sikre en mangfoldig og rig natur og sammenhængende naturnetværk.
- At bremse tabet af arter og vende udviklingen til fremgang.
- At sætte fokus på den unikke natur i Egedal og de mange oplevelser, som naturen rummer.
Retningslinjekort 5.1
Retningslinjer
Der er udpeget naturområder, potentielle naturområder, økologiske forbindelser og potentielle økologiske forbindelser til Grønt Danmarkskort, som ses på retningslinjekort 5.1.
Indenfor de udpegede områder, skal der tilstræbes tilgængelighed og formidling, der skaber mulighed for oplevelse og forståelse af naturværdierne. Indenfor særligt sårbare områder kan adgang dog begrænses.
Tilstanden eller arealanvendelsen indenfor de udpegede områder til Grønt Danmarkskort som vist på retningslinjekort 5.1 må ikke ændres, hvis det forringer eksisterende forhold eller reducerer muligheden for at skabe levesteder for det naturligt hjemmehørende dyre- og planteliv. Ændringer kan dog ske, når det medvirker til at styrke områdets naturværdi eller sker i henhold til allerede gældende bestemmelser i en fredning eller en vand- eller naturplan.
Der må som hovedregel kun planlægges eller gennemføres byggeri og anlæg, der er erhvervsmæssigt nødvendigt for driften af landbrug, skovbrug og fiskeri inden for de udpegede områder til Grønt Danmarkskort som vist på retningslinjekort 5.1.
Kommunen skal gennem planlægning og aktiv naturforvaltning bevare og
forbedre naturområder og spredningskorridorer samt skabe nye levesteder og
spredningsmuligheder for vilde planter og dyr.
Der må ikke foretages ændringer, som overskærer spredningskorridorer
(økologiske forbindelser), og dermed forringer forbindelsernes biologiske værdi,
uden at der sikres kompenserende foranstaltninger.
Indenfor Natura 2000-områder må der ikke ske forringelser af naturtyper og levesteder eller ske betydelig forstyrrelse af de arter, for hvilke områderne er udpeget. Indenfor Natura 2000-områder må der ikke:
udlægges nye arealer til byzone eller sommerhusområder
planlægges for trafikanlæg, andre tekniske anlæg og lignende
udlægges nye områder til råstofindvinding på land.
I planperioden prioriterer Egedal følgende naturindsatser indenfor Grønt Danmarkskort:
Naturindsatser og naturpleje
Skenkelsø Sø – naturpleje med græssende køer
Brønsmose – naturpleje med græssende får
Langåsen og Nellesø – naturpleje af overdrev med græssende får
Vandløbsprojekter herunder Broskovgrøften, Spangebæk, Nybølle Å, Snarevadgrøften, Damvad Å, Værebro Å, Sørup rende og Sillebro Å.
Projekter for naturindsatser
Rigkilde Life projekt i Natura 2000-område nr. 139
Plejeplan i Katrinebjerg Enge – fredning
Plejeplan i Værebro Ådal – fredning
Kommende projekter for naturindsatser
Storesø-Lyngen – naturpleje med græssende får
Grønsø Ådal – restaurering af vandløb
Hagerup Mose – Klima, lavbundsprojekt
Redegørelse
Den lysåbne natur udgøres i Egedal Kommune af enge, moser, overdrev og søer. Disse arealer dækker omkring 1.300 hektar, svarende til 10,3% af kommunens samlede areal. Dertil kommer skovene. Der er hele 650 søer i kommunen. Der findes hele 125 km. offentligt vedligeholdte vandløb med tilliggende lavbundsområder.
Egedal har en forholdsmæssig høj andel af især enge og moser, som udgør henholdsvis 31% og 45% af de beskyttede naturtyper i Egedal, mens søer og overdrev udgør henholdsvis 17% og 7%.
Beskyttede naturtyper (naturbeskyttelseslovens §3).
Grønt Danmarkskort
Ifølge planloven er målet med udpegninger til Grønt Danmarkskort at give et samlet overblik over, hvor den eksisterende natur findes, og hvor der i fremtiden kan planlægges ny natur – også på tværs af kommunegrænser. Kortet skal vise, hvordan nuværende natur sammen med ny natur kan forbindes i ét stort landsdækkende naturnetværk. Den danske natur bliver således mere robust til gavn for spredning af vilde dyr og planter. Arbejdet med Grønt Danmarkskort bidrager desuden til opfyldelse af FN og EU’s mål om at standse tilbagegangen i biodiversitet.
Grundlag for udpegninger til Grønt Danmarkskort
Udpegningerne til Grønt Danmarkskort omfatter alle Natura 2000-områder på land, de øvrige udpegninger tager udgangspunkt i de nationale kriterier:
- Områder med særlige naturbeskyttelsesinteresser uden for Natura 2000-områderne.
- Potentielle naturområder, som kan udvide eller skabe sammenhæng mellem eksisterende værdifulde naturområder, herunder i tilknytning til og mellem Natura 2000-områder.
- Naturområder, som samtidig bidrager til andre formål, herunder klimatilpasning og -forebyggelse, et bedre vandmiljø eller rekreation.
Følgende områder er udpeget til Grønt Danmarkskort:
Naturområder med særlig naturbeskyttelsesinteresser omfatter alle Natura 2000-områder på land og områder med særlige naturbeskyttelsesinteresser. Herunder større sammenhængende arealer med beskyttede naturtyper (§ 3-arealer), større skov med biologisk værdi, og dele af Naturpark Mølleåen, der kan styrke den rekreative anvendelse.
Potentielle naturområder omfatter arealer, der på sigt kan udvikle sig til nye naturområder. Disse områder er udvalgt ud fra, hvor der er god mulighed for at udvikle betydende eller sammenhængende naturområder og/eller, hvor der kan skabes sammenhæng mellem eksisterende værdifulde naturområder. Inden for udpegningerne findes spredte beskyttede naturtyper (§ 3-arealer), udvalgte målsatte vandløb og arealer, der er omfattede af fredninger. Udpegningen og vurdering beror på lokalt kendskab, derudover indgår dele af udpegningerne af Naturpark Mølleåen, der kan styrke den rekreative anvendelse.
Økologiske forbindelser er udpeget, hvor der kan skabes sammenhæng mellem naturområderne og skabes mulighed for, at planter og dyr kan sprede sig gennem dyrkede og udyrkede områder i det åbne land. Forbindelsernes formål er at sikre biologisk sammenhæng mellem naturområderne i det åbne land. Udpegningerne beror på lokalt kendskab.
Potentielle økologiske forbindelser er udpeget, hvor det vurderes, at arealerne på sigt kan udvikle sig til økologiske forbindelser. Disse områder er udvalgt efter, hvor der er god mulighed for at udvikle nye korridorer mellem naturområderne. Udpegningerne beror på lokalt kendskab.
Udpegningerne er sammenholdt og kvalitetssikret med de data, der er stillet til rådighed på statens biodiversitetskort. Det er i den forbindelse sikret, at arealer med høj artsscore og bioscore indgår i udpegningerne til Grønt Danmarkskort.
Koordinering med nabokommuner
Egedal er nabokommune til Frederikssund, Allerød, Furesø,
Ballerup, Albertslund, Høje- Taastrup og Roskilde kommuner. Udpegningerne til
Grønt Danmarkskort er afstemt med udpegningerne i nabokommunerne, så at
der er en sammenhæng mellem udpegninger på tværs af kommunegrænser i det
samlede Grønt Danmarkskort.
Redegørelse for realisering af Grønt Danmarkskort
Grønt Danmarkskort blev for første gang udpeget i Kommuneplan
2017 for Egedal Kommune. I Kommuneplan 2021 blev der fortaget mindre
justeringer. Der er ikke sket en revision af Grønt Danmarkskort i Kommuneplan
2025.
Grønt Danmarkskort angiver, hvor det er mest gavnligt at øge naturindsatsen. Fokus er på at sikre, at vi gør en indsats der, hvor den bedste natur findes, så den ikke forsvinder. Her er Grønt Danmarkskort et vigtigt strategisk redskab. Der arbejdes løbende på en række naturindsatser og naturplejeprojekter indenfor Grønt Danmarkskort, se indsatser i retningslinje 5.1.7.
Eksempelvis er der opstartet afgræsning af naturarealer ved Skenkelsø Sø efter naturgenopretningsprojekt i 2010. Her har det sidenhen været vigtigt for Egedal Kommune at sikre afgræsning med et stort fokus på det rigtige græsningstryk ift. områdets bærekapacitet og naturudvikling.
Under projekter for naturindsatser er plejeplaner for to fredninger, Katrinebjerg Enge og Værebro Ådal, igangsat. Begge er områder med potentiale for forbedring af naturplejen. Arbejdet med at realisere dette er i gang.
Internationale og nationale beskyttelsesområder
Naturen beskyttes overalt i kommunen af Naturbeskyttelsesloven, EU’s Vandrammedirektiv og EU’s Habitatdirektiv. De har alle til formål at bevare eller forbedre naturkvaliteten og biodiversiteten i forskellig grad.
Natura 2000 er en betegnelse for den mest værdifulde natur, der omfatter EU-habitatområder og EU-fuglebeskyttelsesområder. Natura 2000 er et europæisk økologisk netværk af beskyttede naturområder med levesteder og arter, der skal bidrage til at øge biodiversiteten i EU.
I Egedal er Mølleådalen udpeget som EU-habitatområde, der omfatter Buresø, Ganløse Eged, Bastrup Sø, Klevads Mose, Hestetangs Å, Farum Sortmose og Øvre Mølleådal. Sortmose er ligeledes udpeget som EU-fuglebeskyttelsesområde. Tilsammen udgør dette habitatområde og fuglebeskyttelsesområdet Natura 2000-området N139, som dækker dele af Øvre Mølleådal, Furesø og Frederiksdal Skov.
Bilag IV-arter er arter, der er beskyttet på EU-niveau. Det omfatter for eksempel alle flagermus og forskellige padder, såsom spidssnudet frø og stor vandsalamander, der findes i vandhuller, grøfter og brønde i kommunen. Arter, der er udpeget på bilag IV i habitatdirektivet, er strengt beskyttede i hele EU. I områder, hvor disse arter forekommer, må der ikke ske forstyrrelser eller forringelser af deres levesteder.
Læs vurdering af mulige påvirkninger af bilag IV-arter og Natura 2000 her (internt link)
§ 3-beskyttede naturtyper er enge, overdrev, moser, heder og søer. At naturen er beskyttet af naturbeskyttelseslovens § 3 betyder, at tilstanden i et beskyttet naturområde ikke må ændres uden forudgående dispensation.
Grøn Mosaikguldsmed er Egedals ansvarsart. I forbindelse med, at kommunerne i 2007 overtog opgaven med at forvalte naturen fra amterne, gav daværende miljøminister, Connie Hedegaard, hver af landets nye kommuner en ’ansvarsart’. En ansvarsart er en art, der er truet i Europa og indgår i EU lovgivningen (bilag IV-arter).
I 2014 fik Egedal udarbejdet en rapport om tiltag, der skal til for at bedre artens levevilkår. Konklusionen var, at der bør etableres nye vandhuller med planten krebseklo, som er den eneste plante, hvor Grøn Mosaikguldsmed lægger sine æg.
I dag er arten livskraftig, og der er en god bestand i Nordsjælland. Egedal Kommune vil fremadrettet arbejde for, at artens levesteder ikke ødelægges.