Lavbundsarealer
Lavbundsarealer er arealer, der ligger lavt i terrænet. Det kan være tidligere eng-, mose-, sø- eller fjordområder.
Det er vores mål:
- At lavbundsarealer friholdes for byggeri og anlæg, som kan forhindre en fremtidig genopretning.
- At lavbundsarealer, der kan genoprettes, retableres som vådområder til tilbageholdelse af CO2, nitrat og fosfat eller som tilpasning til klimaforandringer.
Retningslinjekort 5.2
Retningslinjer
Indenfor de på retningslinjekort 5.2 udpegede lavbundsarealer og
lavbundsarealer § 3 der kan genoprettes, må der ikke gives tilladelse til
sænkning af den nuværende vandstand eller hævning af terrænet ved påfyldning
med jord. Der må ikke meddeles tilladelse til byggeri, anlæg mv., som
forhindrer, at det naturlige vandstandsniveau kan genskabes, forringer eksisterende
natur eller mulighederne for fremtidig naturgenopretning.
Redegørelse
Mindre udledning af næringsstoffer til Roskilde Fjord
En del lavbundsarealer er kunstigt afvandede eller drænede. Arealerne har ofte potentiale til at blive omdannet til naturområder ved at genskabe den naturlige vandstand. Det kan have stor betydning for forbedring af vandmiljøet, da det genskabte vådområde medvirker til rensning af næringsrigt overfladevand og mindsker udledningen af næringsstoffer til vandløb, søer og havområder.
Ved at genskabe den naturlige vandstand på arealerne, bliver arealerne periodevis våde alt efter årstiden. Dermed genskabes også natur på arealerne, til gavn for både dyr og planter. Lavbundsarealerne har desuden et potentiale i forhold til klimatilpasning, da de naturligt kan anvendes til tilbageholdelse og forsinkelse af regnvand i forbindelse med kraftige regnskyl.
Kommuneplanen udlægger de vandløbsnære lavbundsarealer, der har bedst potentiale til at mindske udledningen af næringsstofferne kvælstof og fosfor, som lavbundsarealer, der kan genoprettes.
Gevinst for klimaet
Genopretning af lavbundsarealer er også godt for klimaet. Mange lavbundsarealer indeholder nemlig meget kulstof i form af gamle planterester, som er lagret i søer, moser og våde enge siden sidste istid. Når arealerne drænes og dyrkes, udledes kulstoffet som CO2 til atmosfæren. Hvis dræn afskæres og grøfter fyldes, vil kulstoffet i stedet blive i jorden til gavn for klimaet.
Den nationale aftale om Grøn Trepart har en ambition om at udtage 140.000 hektar lavbundsjord frem mod 2030. Målsætningen skal sikres gennem projektstøtte til lodsejere. De lavbundsjorde, hvor der er særligt stort potentiale for at tilbageholde CO2, er kortlagt af Miljøstyrelsen.
Læs mere om den statslige tilskudsordning, klima-lavbund, og Miljøstyrelsens kortlægning her.
Egedal vil arbejde med at retablere vådområder til tilbageholdelse af CO2, nitrat og fosfat indenfor de udpegede lavbundsarealer. Kommunen vil i den kommende planperiode indgå dialog med lodsejere om mulighederne for at udtage lavbundjorde.
Skenkelsø Sø og Hagerup Sø
Skenkelsø Sø blev genoprettet som vådområde i 2012 i et samarbejde mellem Egedal og Frederikssund Kommuner. Udover at være til stor gavn for vandmiljøet, er Skenkelsø Sø også en gevinst for natur, friluftsliv og en mulighed for kommunen for at forebygge oversvømmelse i byområderne.
Naturstyrelsen er i gang med at undersøge muligheden for et klima-lavbundsprojekt i området omkring Hagerup Sø nord for Skenkelsø. Hagerup Sø er tidligere sø og mose, som i dag holdes tørt af dræn og grøfter. Hvis projektet gennemføres, vil arealet blive vådere og 2.000 tons CO2 kan tilbageholdes pr. år. Naturstyrelsens projekt sker i samarbejde med alle berørte lodsejere. Læs mere om projektet her.