---
title: "Kystnærhedszone"
date: "2025-03-03"
created: "2024-11-28"
---

[Hjem](https://kommuneplan.egedalkommune.dk/)

                    [Det åbne land](https://kommuneplan.egedalkommune.dk/det-aabne-land)

                [Kystnærhedszone](https://kommuneplan.egedalkommune.dk/det-aabne-land/kystnaerhedszone)

# Kystnærhedszone

De kystnære landskaber er sikret gennem
kystnærhedszonen, der er fastlagt i Planloven, og omfatter kystområderne i en
afstand af 3 km fra kysten i landzone og sommerhusområder.

Hensigten med kystnærhedsbestemmelserne er at friholde
kystområderne for bebyggelse og anlæg, som ikke er afhængige af kystnærhed.
Desuden skal kystbestemmelserne medvirke til, at befolkningens adgang til
kysterne sikres og udbygges. De åbne kyststrækninger er særligt sårbare,
hvorfor udgangspunktet er, at nyt byggeri og anlæg skal placeres bagved
eksisterende bebyggelse.

*Retningslinjekort 5.10*

## Retningslinjer

###

                                    5.10.1

Kystområderne skal søges friholdt for bebyggelse og anlæg, der ikke er
afhængige af kystnærhed. I kystnærhedszonen, der ses på retningslinjekort 5.10,
må der kun planlægges for anlæg i landzone, såfremt der er en særlig
planlægningsmæssig eller funktionel begrundelse for kystnær lokalisering.

## **Redegørelse**

I Egedal er kun et mindre område sydvest for Ølstykke
beliggende i kystnærhedszonen. Der findes i dag en række bymæssige formål
indenfor kystnærhedszonen. Det drejer sig om erhvervsområdet Værebro,
parcelhusområdet Tangbjerg, landsbyen Svestrup, sommerhusområdet Kærvangen samt
et rammeområde for et fælles biogasanlæg øst for Værebro Erhvervsområde.

De arealer,
der i Egedal ligger inden for kystnærhedszonen, opleves ikke som en del af
kystlandskabet. Dette skyldes, at arealerne for en stor dels vedkommende ligger
bag bebyggede arealer i nabokommunerne. Således ikke er visuel kontakt mellem
arealerne i kystnærhedszonen og selve kysten.

[Se redegørelse for udlæg af for mindre arealudlæg til teknisk anlæg ved Værebro, udvidelse af Svestrup vandværk og redegørelse for placering af biogasanlæg i kystnærhedszonen her.](https://kommuneplan.egedalkommune.dk/MOLIRIPAGE/e417c7f3-04ea-4296-b274-19c672cdb259 "Se redegørelse for udlæg af for mindre arealudlæg til teknisk anlæg ved Værebro, udvidelse af Svestrup vandværk og redegørelse for placering af biogasanlæg i kystnærhedszonen her.")
