--- title: "Bevaringsværdige landskaber" date: "2025-07-14" created: "2024-11-28" --- [Hjem](https://kommuneplan.egedalkommune.dk/) [Det åbne land](https://kommuneplan.egedalkommune.dk/det-aabne-land) [Bevaringsværdige landskaber](https://kommuneplan.egedalkommune.dk/det-aabne-land/bevaringsvaerdige-landskaber) # Bevaringsværdige landskaber Egedal har et storslået og varieret landskab, der giver identitet, rekreativ værdi og mulighed for oplevelser i det åbne land. Istidens isdannelser og afsmeltning af is har formet terrænet i Egedal med karakteristiske tunneldale, morænebakker og brede ådale. Det skaber store landskabelige og oplevelsesmæssige værdier. Det åbne land bærer også præg af landbrug med god dyrkningsjord. ## Det er vores mål: - At bevare og beskytte de unikke landskaber og deres særegne karakter - At styrke og udvikle karakteren i de seks forskellige landskabskarakterområder, der hver især afspejler forskellige sammenhængende landskabstyper *Retningslinjekort 5.4* ## Retningslinjer ### 5.4.1 Der er udpeget værdifulde landskaber og landskabskarakterområder som vist på retningslinjekort 5.4. ### 5.4.2 Indenfor de værdifulde landskabsområder må der ikke ske ændringer, som forringer eller slører landskabets værdifulde karaktertræk eller muligheden for at opleve disse. Ændringer kan dog tillades i henhold til allerede gældende bestemmelser i en fredning eller lokalplan, eller hvis de bidrager til at genoprette/styrke landskabets karakter. ### 5.4.3 Oplevelsen af sammenhængende, værdifulde landskaber skal opretholdes og styrkes. Befolkningen skal sikres bedst mulig adgang til de værdifulde landskaber og særlige landskabelige oplevelsesmuligheder. ### 5.4.4 Der må som hovedregel kun planlægges eller gennemføres byggeri og anlæg i de særligt værdifulde landskabsområder, der er erhvervsmæssigt nødvendigt for driften af landbrug, skovbrug og fiskeri. Bygninger og anlæg skal placeres og udformes med særlig hensyntagen til opretholdelse af landskabets karakter og oplevelsesmuligheder. ### 5.4.5 Ved administrationen af de værdifulde landskabsområder skal der tages udgangspunkt i de enkelte landskabskarakterområders særlige visuelle sammenhænge og karaktertræk. Se beskrivelse af de seks landskabskarakterområder nedenfor i redegørelsen. ## **Redegørelse** Langt størstedelen af Egedal er ubebygget, og det åbne land dækker i dag ca. 85% af kommunens samlede areal. Den nordligste del af Egedal er dækket af et bredt skovbælte, som består af skovene Ganløse Ore, Ganløse Eged og Slagslunde Skov. Den sydlige del er karakteriseret af åbne dalstrøg med store vådområder omkring Værebro Å og Nybølle Å. Den nordøstlige og centrale del af kommunen er præget af et større tunneldalssystem. Tunneldalene har overordnet en øst-vestlig orientering, men fletter sig også ind og ud mellem moræneøer i forskellige retninger. Tunneldalsystemet forbindes med Øresund af Mølleåen og har sammenhæng med Ås-systemet, Strø Bjerge, der ligger længere mod nordvest. I de vestlige og sydøstlige dele af kommunen findes større flader af moræne. Her er jorden fed og derfor meget egnet til dyrkning. En tidligere fjordarm fra Roskilde Fjord rækker ind i landet langs den sydlige kommunegrænse. Den er grundet landhævning i dag tørlagt. Den ligger som et hævet marint forland med forbindelse til et system af smeltevandsfloddale syd for kommunegrænsen. ![](https://kommuneplan.egedalkommune.dk/i/MOLIRIMEDIA/83caa6ec-56cc-4b77-e740-08dd3173c5cb?width=800) *Geomorfologisk kort af Per Smed.* ### **Desærlig værdifulde landskaber** De værdifulde landskaber er udpeget, da de i særlig grad skal beskyttes mod ændringer. Udpegningen sker på baggrund af forskellige kriterier, såsom en bynær beliggenhed med rekreativ betydning, landskabets geomorfologiske dannelser og sammenhæng. Egedal Kommune vil i næstkommende planperiode vil fortage en samlet analyse og kortlægning af landskabsværdierne, der kan danne grundlag for udpegning af større sammenhængende landskaber. ### **Landskabskarakterområder** Egedal er inddelt i seks landskabskarakterområder, som er områder med hver sine landskabelige træk. Indenfor hvert af disse landskabskarakterområder skal administrationen af de værdifulde landskaber tage udgangspunkt i de identitetsgivende karakterer og kvaliteter, som er særegne for netop dette område. I det følgende beskrives det særegne og karakteristiske for de seks landskabskarakterområder overordnet ud fra forhold som terræn, beplantning, vand, bebyggelsesstruktur og arealanvendelse. ### **Ganløse Skov- og Sølandskab** Ganløse Skov- og Sølandskab afgrænser Egedal mod nord. Det består af et særegent og unikt morænelandskab gennemskåret af tunneldale. Landskabet domineres af de tre større skovområder - Ganløse Ore, Ganløse Eged og Slagslunde Skov. Skovene flankerer i den sydlige side af et langt øst-vestgående dalstrøg, mens Bastrup Sø og Buresø kan opleves i den øverste del af Mølleåsystemet. Syd for skovområderne ligger endnu et øst-vest orienteret dalstrøg. Dette lidt mindre markante dalstrøg domineres af en mosaik af lavbundsområder, småsøer og krat. Landskabsværdierne er især knyttet til de markante terrænformer, de store og gamle skovbevoksninger omgivet af stengærder og de dybe, uforstyrrede søer. Store dele af Ganløse Skov- Sølandskab er fredet eller fredskov og indgår i udpegningen af Naturpark Mølleåen. ### **Ganløse Tunneldalslandskab** Ganløse Tunneldalslandskab omfatter de centrale dele af Egedal landbrugsland. Området domineres af et bølget morænelandskab, som gennemskæres af stedvist dybtskårne tunneldale. Tunneldalene er mange og orienteret i varierende retninger. Morænefladen domineres af landbrug med spredtliggende mindre gårde og husmandssteder. Byerne Ganløse, Slagslunde og Veksø ligger på morænefladens højere beliggende dele. Landsbyerne Knardrup og Søsum ligger på tværs af hvert sit dalstrøg. Dalstrøgenes varierende retning giver mange overraskende vejforløb og udsigtsmuligheder. Vådområder, mindre søer og vandløb bidrager til et levende landskabsbillede, og flere steder kan en smuk udsigt over skovene mod nord og Værebro Ådal opleves. Landskabsværdierne er især knyttet til tunneldalenes markante terrænformer og de visuelle sammenhænge på langs og på tværs af disse. Fuglesødalen syd for Søsum er fredet. ### **Stenløse-ØlstykkeMorænelandskab** Stenløse-Ølstykke Morænelandskab består af en bølget moræneflade, der afgrænses af lave dalstrøg omkring Stenløse Å, Værebro Å og Skenkelsø Sø. Området domineres af byområderne Ølstykke Stationsby og Stenløse-Gl. Ølstykke. Byerne ligger tæt langs en øst-vestgående akse og danner næsten et sammenhængende bybånd. Området øst for Ølstykke Stationsby præges af den tidligere mose Storesø-Lyngen, som i dag er delvis tørlagt og fremstår med sammenhængende kratbevoksning. Nord herfor danner den relativt unge skovbevoksning, Sperrestrup Skov, bagtæppe for et smalt dalstrøg. Her slynger Tungegårdsgrøften sig igen i åbne engarealer efter naturgenopretning. Den nordlige del af området karakteriseres af et højdedrag med adskillige oldtidshøje og god udsigt over landskabet – dels mod Jørlunde og Slangerup i nord, dels mod de store skove i øst. Landskabsværdierne er især knyttet til skov- og moseområderne i øst, men også til det mere naturpræget område ved Sperrestrup. De steder i Egedal, hvorfra udsigten over de omgivende ådale kan opleves, anses også som værende værdifulde. ### **Skenkelsø Sø og Hagerup Sø** Skenkelsø Sø og Hagerup Sø ligger i Egedals vestlige del og udgør et sammenhængende, lavtliggende område. Syd for S-togsbanen domineres området af den lavvandede Skenkelsø Sø og de omgivende våde og tørre enge. Her afgrænses landskabet klart mod Ølstykke Stationsbys parcelhusområder, mens det mindre sommerhusområde Kærvangen er vokset ud i dalbunden. Nord for S-togsbanen, hvor Hagerup Sø tidligere lå, består landskabet af dyrkede arealer, der stedvist brydes af mindre lavbunds- og kratområder. Landskabet afgrænses tydeligt af en morænerand, hvor Skenkelsø ligger langs kanten og ned ad skråningsarealerne. Landskabsværdierne er især knyttet til det større, uforstyrrede sø- og englandskab. Landskabet viser kontrasten mellem den flade, naturprægede dalbund og de mere kultiverede samt bebyggede morænekanter. ### **Værebro Ådal** Værebro Ådal afgrænser Egedal mod syd og omfatter et stort, sammenhængende å-system – fra Nybølle Å i øst til Værebro Å længere mod vest. Landskabet tager form af en smeltevandsdal med bred og flad dalbund, hvorfra dalsiderne stiger jævnt op mod de omkringliggende moræneflader. Området rummer, især omkring Veksø Mose, større sammenhængende lavbundsområder, og fremstår med en mosaik af dyrkede arealer, lavbundsområder og krat. Det meste af området har ingen eller kun spredt bebyggelse, idet bebyggelsen primært er placeret langs kanten af dalstrøget. Bebyggelsen i Veksø og Ledøje følger overkanten af dalstrøget, mens dele af erhvervsområdet Værebro og boligområdet Tangbjerg strækker sig ud i dalbunden. Landskabsværdierne er især knyttet til de visuelle sammenhænge på langs og på tværs af ådalen samt kontrasten mellem den flade, naturprægede dalbund og de mere kultiverede og bebyggede morænekanter. En stor del af Værebro Ådal er fredet. ### **Ledøje-Smørum Morænelandskab** Ledøje-Smørum Morænelandskab ligger i den sydøstlige del af Egedal. Landskabet består af en bølget moræneflade, som mod syd afgrænses af Værebro Ådal, og som gennemskæres af de mindre vandløb, Grønsø Å og Vejle Å. Etableringen af 1. etape af Frederikssundmotorvejen og Tværvej har gennemskåret landskabet med et markant teknisk anlæg. Landskabet domineres af dyrkede marker og plantager. Enkelte små lavbundsområder findes spredt på den dyrkede flade. Mod nord og øst afgrænses landbrugslandet af de sammenvoksede byområder Smørumnedre, Måløv og Ballerup. Vest for disse ligger landsbyen Smørumovre højt og karakteristisk på en bakke. Landsbyerne Ledøje, Nybølle og Hove ligger mere ydmygt langs moræneranden. Omkring Nybølle præges landskabet bl.a. af flere større drivhuse og den mindre udstykning Hove Overdrev. Øst for Hove ligger Egedals eneste hovedgård, Edelgave. Landskabsværdierne er især knyttet til oplevelsen af kulturlandskabets strukturer, de særlige landsbyer og de vide udsigtsmuligheder fra Smørumovre og Kong Svends Høj.