Principper for bæredygtighedskrav og kvalitet i byudviklingen

For at opnå større arkitektonisk kvalitet i forbindelse med byudvikling og fortætning skal det tilstræbes, at ny bebyggelse:

• Understøtter områdets særlige kvaliteter (f.eks. topografiske forhold, beplantning, visuelle og fysiske forbindelser, kulturhistoriske spor, særlig byggeskik mv.).
• Understøtter områdets skala og karakter (f.eks. bebyggelsesstruktur, bygningstypologi, højder, facadeforløb, særlige stiltræk mv.).
• Afspejler en klar arkitektonisk idé (formgivningen er et udtryk for afvejning af stedlige forhold, anvendelse, konstruktion, stil mv.).
• Udføres med variation og kvalitet i både helhed og detalje, f.eks. med hensyn til udformning af strukturen på en bebyggelse, materialevalg, farver, tagformer, placering af vinduer, døre, udhuse mv. samt udsmykning og begrønning af facader.
• Virker åben og imødekommende, så udsigt, indgange, forhaver, facader og fælles faciliteter mod byrum understøtter karakteren i området og identitet/tilhørsforhold for beboerne, samt giver mulighed for privatliv.
• I mindst mulig grad påvirker nærområdet negativt med f.eks. indbliksgener og skyggepåvirkninger.
• Understøtter fællesskab i lokalområdet og sammenhæng med den øvrige by (fælles inden- og udendørsfaciliteter).

For at understøtte bæredygtighed skal det i forbindelse med byudvikling og fortætning tilstræbes at:

• Det prioriteres at genbruge eksisterende bebyggelser og anlæg. Alternativt at genanvende dele og byggematerialer herfra.
• Nyt byggeri og anlæg etableres således, at elementer så vidt muligt kan skilles ad med henblik på genanvendelse.
• Ny bebyggelse og anlæg skal etableres med holdbare materialer og byggemetoder, så de tåler vejr og vind og patinerer smukt.
• Der ved bygge- og anlægsarbejde, herunder også indretning af byggepladser, er fokus på hensynet til beskyttet natur og arter, optimering af ressourceforbrug og genanvendelse af materialer samt brug af eldrevet værktøj.
• Ny bebyggelse etableres efter principperne i ”den frivillige bæredygtighedsklasse” i bygningsreglementet.Byggeri og anlæg etableres med materialer, der har mindst muligt samlet klimaaftryk, herunder også ved produktion og vedligeholdelse.
• Byggeri og anlæg etableres med materialer uden uønskede stoffer, som kan være til skade for miljøet og menneskers sundhed, herunder trykimprægneret træ, PVC, zink og kobber.
• Størstedelen af tagfladerne i større samlede boligbebyggelser på over 9 boligenheder udnyttes til bæredygtighedstiltag. Det kan enten være til:

a) grønne tage,

b) til solceller og/eller

c) til opsamling af regnvand. Opsamlet regnvand skal bruges til toiletskyl og havevanding, og kan herudover bruges til f.eks. tøjvask og rekreative formål.

• Fastholde jordbalance inden for planområdet eller i lokalområdet, herunder at overskydende jord anvendes i nye anlæg.

For at fremme rekreative kvaliteter, bynatur og bæredygtighed i byrum og grønne områder, skal det ved byudvikling og fortætning tilstræbes at:

• Der i nye bebyggelser til rækkehuse eller etageboliger fastsættes en minimumsprocent på 15-25 pct. af kommuneplanrammen som helhed til rekreative arealer, bynatur og biodiversitet.
• Der i byerne findes byrum og grønne områder af varierende størrelse, karakter og udformning. De skal give mulighed for ophold og aktivitet for et bredt segment af brugere.
• Et stinet forbinder de rekreative områder i byerne, og at disse kobles sammen med de rekreative områder i det åbne land.
• Befæstelsen i nye byområder begrænses. Samtidig etableres så vidt muligt permeabel belægning på stier, terrasser og fælles friarealer.
• Grønne arealer samt vand-og naturelementer i byerne forbindes og kobles sammen med bynære naturarealer, hvilket kan fremme biodiversiteten og trække naturen ind i byen.
• Gade- og byrum indrettes med træer enten som grupper, alléer, vejtræer eller solitære træer. I lokalplanlægningen stilles der krav til antal træer og vækstbetingelser for beplantning.
• Byrum og rekreative arealer indrettes med fokus på:
• Optimal indretning i forhold til sol, skygge og vind, særligt ved opholdsarealer.
• Identitetsskabende elementer i form af f.eks. kunstværker, legeredskaber eller lignende.
• Understøttelse af fællesskaber, uformelle møder, lokale initiativer, deleordninger, byttestationer eller direkte genbrug.
• Mulighed for leg, motion og idræt.

• Anlæg til håndtering af regnvand på overfladen skal udformes med fokus på landskabelig bearbejdning, så de kan udgøre et rekreativt element og samtidig fremme biodiversiteten.
• Bynatur planlægges med fokus på:
• Begrænset, bæredygtig vedligeholdelse og brug af robuste og hjemmehørende plantearter.
• At fremme biodiversitet og økologiske forbindelser.
• Bevaring af eksisterende natur og hensyn til beskyttede arter.
• Indarbejdelse af vandelementer, herunder åbent vand i varierende dybder.
• Variation i substrater som mager jord, fed jord, grus, sten og dødt ved.
• Variation i beplantning, både hvad angår størrelser, levetid, tæthed og planter, der bærer frugt og bær.

I nye byområder og ved fortætning og omdannelse skal det tilstræbes at øge biodiversiteten, hvilket skal gøres gennem fokus på bynatur, biodiversitet og etablering samt driften.

Ved lokalplanlægning i nye byområder og ved fortætning og omdannelse skal der udarbejdes en detaljeret vandhåndteringsplan for at sikre, at regnvand kan ledes væk og forsinkes på en måde, der minimerer skader, både indenfor og udenfor byområdet. Planen skal beskrive, hvordan regnvandet skal håndteres både ved hverdags- og ekstremregn.

Ved lokalplanlægning for områder, der afvander til målsatte overfladerecipienter (vandløb og søer) er der fokus på den hydraulisk eller stofmæssig påvirkning med henblik på at sikre en god miljøtilstand af vandløb og søer.

For at fremme bæredygtig transport skal det i forbindelse med byudvikling og fortætning tilstræbes at:

• Indretning af vej- og stiforbindelser sker med fokus på bløde trafikanter, trafiksikkerhed og tilgængelighed.
• Der er lettilgængelige og direkte stiforbindelser fra de enkelte lokalområder til vigtige knudepunkter som offentlig transport, institutioner og byfunktioner.
• Der etableres et finmasket net af cykel- og gangstier med sikker krydsning af veje. Desuden øremærkes et tilstrækkeligt areal til cykelparkering, som søges integreret i bebyggelsen, så cykelparkering ikke optager fælles friarealer.
• Tilgængelighed for alle skal være indtænkt i planlægningen af offentligt tilgængelige byrum, bygninger og anlæg.
• Busstoppesteder og pendlerstoppesteder placeres strategisk i forhold til vigtige byfunktioner og stifor­bindelser.
• Stationer og stoppesteder indrettes med fokus på tryghed, tilgængelighed, gode opholdsmuligheder samt tydelig skiltning og rejseinformationer.
• Der arbejdes aktivt for etablering af delebilsordinger og pendlerstoppesteder.
• Parkeringsarealer skal etableres et tilstrækkeligt antal let tilgængelige ladestandere for elbiler.
• Bilparkering i de stationsnære områder skal begrænses i overensstemmelse med fastlagte parkeringsnormer, og der skal etableres parkeringsfaciliteter i konstruktion (p-kælder/p-hus) i områder med tæt/høj bebyggelse.

I de stationsnære kerneområder og de øvrige stationsnære områder må der som udgangspunkt højest udlægges:

*I særlige tilfælde kan der i lokalplanlægningen udlægges gæsteparkering.

I byudviklingsområder udenfor de stationsnære kerneområder og stationsnære områder skal der som udgangspunkt udlægges:

*I særlige tilfælde kan der i lokalplanlægningen udlægges gæsteparkering.