Skip til hoved indholdet Kontakt Kontakt

Tangbjerg

Tangbjerg er et parcelhusområde med ca. 200 boliger og godt 600 beboere. Bebyggelsen ligger i kommunens vestlige del tæt på grænsen mod Roskilde Kommune.

Udvikling og karakter

Tangbjerg er udstykket i 1960’erne, og bebygget med en blanding af sommerhuse og parcelhuse. De fleste sommerhuse er i dag omdannet til helårsbeboelse. Tangbjerg ligger på en lav bakke, der skråner mod syd, ned mod Værebro Å. Området er næsten vokset sammen med den tilsvarende bebyggelse, Jyllinge Nordmark, kun adskilt herfra med en smal grøn bræmme langs Værebro Å. Området er struktureret som et lukket boligområde, kun med vejadgang fra Værebrovej. Karakteristisk for området er de høje hække mod vejen med bagvedliggende 1-1,5 plans villaer.

Bevaring og udvikling

Af hensyn til landskabets særlige værdier bør Tangbjerg som udgangspunkt bevare sin afgrænsning. Området fastholdes som boligområde med åben-lav bebyggelse. Der er ikke udpeget særlige bevaringsværdier i området. Området er omfattet af en lokalplan.

Find os

Dronning Dagmars Vej 200
3650 Ølstykke

CVR-nr.: 29188386
Kommunenummer: 240

Telefon: 7259 6000

Åbningstider

Mandag 8 - 14
Tirsdag 10 - 14
Onsdag Lukket
Torsdag 10 - 17.30
Fredag 10 - 12

Følg os på de sociale medier