Stenløse-Ølstykke
Stenløse-Ølstykke
Stenløse-Ølstykke udgør et stort, sammenhængende byområde og er med sine godt 16.800 indbyggere kommunens største bysamfund. Byområdet ligger centralt i kommunen og vejbetjenes direkte fra Frederikssundsvej og fra de to S-togstationer, Stenløse Station og Egedal Station.
Byområdet rummer kommunens største detailhandelscenter – Egedal Centret – og er med opførelsen af Egedal Rådhus ligeledes blevet kommunens administrative centrum. Byområdet ligger i et bølget morænelandskab, hvor resterne af de gamle landsbyer Stenløse og Gl. Ølstykke er placeret omkring de højeste punkter. Området grænser mod nord og syd op til det åbne land og er mod øst og vest adskilt fra byerne Veksø og Ølstykke Stationsby med grønne strøg.
Udvikling og karakter
Stenløse og Gl. Ølstykke er opstået som landsbyer før vikingetiden og har fået en kirke omkring år 1150. Begge landsbyer blev stjerneudskiftet omkring århundredeskiftet år 1700–1800. Nærheden til Københavnsvej og jernbanen fik størst betydning for udviklingen af Stenløse, hvor der tidligt opstod nye bebyggelser med boliger og småerhverv både ved stationen og langs Københavnsvej. Gl. Ølstykke forblev dog relativt uændret op til 1960. Omkring 1960-70 tog en eksplosiv byudvikling fart i både Stenløse og Gl. Ølstykke med udbygning af ny infrastruktur, nye boligområder til parcel og tæt-lav-bebyggelse, opførelse af mindre erhvervsområder – Frydensberg og Maglevad – og med omdannelse af bymidterne.
I Stenløse gik byrådet drastisk til værks, idet de i 1966 vedtog at nedrive hele den gamle landsbykerne og opføre et nyt indkøbscenter langs den gamle gadestruktur. I Ølstykke blev gennemfartstrafikken flyttet fra Københavnsvej til den nye Frederikssundsvej, og der blev anlagt en ny ringvej til betjening af de nye boligområder. I Ølstykke skete der først væsentlige indgreb i den gamle landsbykerne omkring 1980, hvor centerbebyggelsen Bryggertorvet og en ny boligbebyggelse ved Hampelandsvej blev opført, efterfulgt af boligbebyggelsen Tingstedet i 2007.
Stenløse-Ølstykke præges i dag af store, sammenhængende boligområder overvejende bestående af parcelhuse og tæt-lav-bebyggelse. Fra begyndelsen af det nye årtusinde har byudviklingen primært koncentreret sig i to områder – Stenløse Syd og Egedal By – som fortsat er under udvikling.
Stenløse-Ølstykke bærer præg af at være udviklet som to byer, der med tiden er vokset sammen uden én samlende bymidte. Frederikssundsvej og S-togsbanen, der løber gennem bysamfundet, virker som barrierer, der opdeler byen. Der er et stort potentiale for at samle byen gennem en fortætning og omdannelse langs Frederikssundsvej og en styrkelse af forbindelserne i området.
Planer og potentiale
Byudviklingen i Stenløse-Ølstykke er især koncentreret omkring færdiggørelsen af Stenløse Syd og videreudviklingen af Egedal By.
Stenløse Syd er et sammenhængende byområde for lavenergiboliger, og der er stadig plads til omkring 100 boliger. Nord for Krogholmvej åbnes der mulighed for en byafrunding med cirka 32 boliger i en kombination af parcel- og rækkehuse.
Egedal By er kommunens største stationsnære byudviklingsområde med et areal på 84 hektar og mulighed for 2.500 boliger. Den nye bydel skal bidrage til at koble byerne endnu bedre sammen og skabe et nyt, samlende centrum i kommunen. Området planlægges som en fletning mellem by og landskab, hvor et stort landskabsstrøg inddeler området i flere nye bydele med forskellig karakter og varieret bebyggelse. Senest er der vedtaget en lokalplan for Landskabsbyen, som skaber mulighed for at udbygge området med boliger, der har tæt adgang og forbindelse til naturen.
I Stenløse Bymidte er der muligheder for fortætning og omdannelse omkring Egedal Centeret, bl.a. med nye boliger, ligesom der er mulighed for udvidelse af detailhandlen med op til 9.000 m2.
De ældre erhvervsområder Maglevad og Frydensberg fremstår i dag med en blandet karakter og rummer udover erhverv både skole og gymnasium. Ny lokalplanlægning for Maglevad Nord og Syd forventes at give mulighed for en omdannelse og fortætning af disse områder.
Byliv, kunst og rekreation
Stenløse-Ølstykke-området rummer skoler, idrætsfaciliteter, børneinstitutioner, Egedal Rådhus og Sundhedscenter, bibliotek og kulturhus. Området omkring Egedal Centret er centerområde med kulturhus, bibliotek, forskellige tilbud med privat og offentlig service og Egedal Centret, som har den største koncentration af detailhandel i Egedal. Ved Bryggertorvet ligger et lokalcenter, og i Egedal By og ved Valdemarsvej ligger et bydelscenter.
I Stenløse-Ølstykke finder man både mindre rekreative arealer såsom Kildesø og Pastor Møhls Høj i Ølstykke samt større naturområder såsom fælleden i Stenløse Syd og den grønne fletning i Egedal By med kælkebakke, sø og trampestier. I byens østlige kant findes idrætsanlæg, boldbaner og hal.
Forsyningsselskabet Novafos er i gang med en delområdeplan for håndtering af regnvand, hvor forskellige scenarier undersøges.
Med Fredningen af Værebro Ådal, der grænser op til det sydøstlige Stenløse, har byen fået adgang til et stort naturområde, hvor der er mulighed for at gå en tur i f.eks. Helledemose, som er en flot naturmæssig og landskabelig oplevelse.
Der er en række værker rundt om i Ølstykke, Stenløse og Egedal by, heraf en høj koncentration i Egedal Centret, ved Egedal Rådhus samt udenfor og på Stenløse Kirkegård.
I Stenløse Syd blev der i 2014 etableret fem store værker af skulptøren Peter Hesk. I de senere år er realiseret flere værker, heriblandt:
Et ”Trappemaleri” af Sandra Marquardt mellem Stenløse Kulturhus og Egedal Centret, der forestiller elementer fra Egedal Kommunes fortid og nutid.
Ved Stenløse Kulturhus og ovenfor trappen samt ved Egedal Rådhus er flere dele af Søren Nellemans værkserie, Humanis Egedalis, opstillet.
Det kunstneriskske siddemøbel og dagslyskunstværk ”Lys til at lege” af Bureau Detours er placeret udenfor Multisalen på Søhøjskolen, der er udviklet i samarbejde med skolens elevråd.
Kulturmiljø i Gl. Ølstykke
Der er generelt ikke mange ældre, kulturhistoriske spor bevaret i Gl. Ølstykke. Københavnsvej-området er karakteriseret ved det let slyngede vejforløb, der understreges af ældre bebyggelse, grønne haver med levende hegn og store, gamle træer.
Særligt markante er Kærgården og Hampelandsgård samt kirken og præstegården med deres grønne omgivelser i sammenhæng med udsigtspunktet Maglehøj. Værdifuldt er også området nedenfor kirken, hvor der findes to gamle skolebygninger og en kro. Her brydes strukturen dog brat af den nye bebyggelser ved Tingstedet og Bryggertorvet.
Der kan på sigt eventuelt udarbejdes en bevarende lokalplan til sikring af de særligt karaktergivende bebyggelser som gårdene og skolebygningerne og til udvikling af byrum og grønne arealer, herunder særligt overgangen fra kirken til Bryggertorvet, sammenhængen mellem kirke, præstegård og området ved Maglehøj samt de grønne arealer ved Ny Toftegårdsvej og Ved Gadekæret.
Kort over kulturmiljø i Gl. Ølstykke
Kulturmiljø i Stenløse
Der er kun fragmenter tilbage af Stenløses oprindelige landsbymiljø. Herunder findes det mest værdifulde i området omkring kirken og Enkesædet. Langs resterne af den oprindelige Byvej findes fortsat en række ældre, velbevarede villaer, og langs Frederikssundsvej findes enkelte spor af den oprindelige, blandede bebyggelse. Der er udpeget kulturmiljøer ved henholdsvis Byvej og H. P. Hansensvej, men der er endnu ikke udarbejdet bevarende lokalplaner for områderne.
Byvej-området er udkanten af den gamle landsbygade. Langs gaden findes en række landsbyhuse og ældre villaer blandet med enkelte små erhvervsbygninger. Særligt værdifuld er den vestlige del med kirken på bakken, præstegården og Enkesædet. Væsentligt at bevare er også de grønne træk: Kirkegården, assistenskirkegården og parken ved Enkesædet. Det bør på sigt overvejes at udarbejde bevarende lokalplaner med henblik på at sikre bebyggelsesstrukturen samt bevaringsværdig bebyggelse og beplantning. Det kan overvejes at gennemføre en opstramning af arealet omkring Engholmvej, således at der skabes en bedre sammenhæng mellem kirken, præstegården og enkesædet og deres tilhørende grønne arealer. Der kan også overvejes at skabe bedre adgang til assistenskirkegården.
H. P. Hansensvej-området er det gamle stationsbykvarter, hvor mere velbemidlede borgere boede og drev forretning. Området rummer en mindre gruppe karakteristiske villaer. De fleste af villaerne er placeret ud mod H. P. Hansensvej, der i dag fremtræder som et stort, udflydende vej- og parkeringsareal. Områdets bærende bevaringsværdier er først og fremmest de store villaer med deres individuelle karakteristika samt placeringen i grønne haver med levende hegn og enkelte, bevaringsværdige træer. Det er afgørende for miljøet, at de enkelte villaer sikres mod nedrivning og skæmmende ændringer. Det kan overvejes at foretage en opstramning af gaderummet omkring H. P. Hansensvej.
Kort over kulturmiljø i Stenløse