Søsum

Søsum

Søsum Landsby har omkring 300 indbyggere. Søsum ligger midt i kommunen og har en karakteristisk beliggenhed på tværs af en øst-vestgående tunneldal. Ankomsten til landsbyen fra både syd og nord markeres af højt beliggende, firelængede gårdanlæg, hvoraf det ene, Pudebjerggård, er ombygget til et større lejlighedskompleks. Først længere inde i landsbyen bliver det tydeligt, at bebyggelsen strækker sig på tværs af et dalstrøg. Fra skråningens kanter slynger landsbygaden sig ned mod dalbunden, hvor der flere steder er friholdt udsigtskiler mod det omkringliggende landskab – tidligere eng, sø og moseområder.

Udvikling og karakter
Søsum er formentlig opstået i vikingetiden eller tidlig middelalder. Navnet henviser til den nu udtørrede sø, der lå øst for byen. I middelalderen hørte landsbyen under Knardrup Kloster, og der er fundet middelalderlige bygningsrester under gården Stiesholm. Landsbyen er udskiftet i 1780 og igen i 1787 i tilnærmelsesvis stjernemønster. Forten er tidligt bebygget med huse. I 1960’erne blev et mindre parcelhusområde udstykket i byens sydlige udkant. Efterfølgende er der kun kommet enkelte nye huse til.

Søsum opleves i dag som en velbevaret og velafgrænset landsby med en smuk beliggenhed. Enkelte af de gamle firelængede gårde er endnu velbevarede og fremstår med tidstypiske bygningsmæssige træk fra 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet. De mange ældre gadehuse har fortælleværdi og understreger den oprindelige vejstruktur. En del bygninger, bl.a. Rytterskolen, den gamle forskole og smedjen, afspejler endnu den oprindelige anvendelse.

Den gamle købmandsgård er nedrevet og erstattet af ny bebyggelse, ligesom Stiesholms stuehus er erstattet med et nyt.

Landsbyen rummer i dag først og fremmest boliger, men også fungerende landbrug, gårdbutik og en række mindre erhverv. Et aktivitetshus samt tennisbaner er etableret i byens sydlige udkant.

Bevaring og planlægning
Søsum har en velbevaret grundplan og mange bygninger med bevaringsværdige kvaliteter, og fortælleværdi der bør fastholdes. De sidste åbne udkigskiler fra landsbyen ud til dalen bør bevares, og vandet kan eventuelt bringes tilbage som et karaktergivende element i dalbunden. Særligt karakteristiske bygninger, træer, hegn m.v. bør bevares.

Landsbyen er udpeget som kulturmiljø og omfattet af tre lokalplaner.