Ganløse

Ganløse er den største af kommunens byer, der ikke ligger ved S-togsbanen. Byen har ca. 2.900 indbyggere, og trods omfattende parcelhusudbygning har bymidten bevaret meget af sin gamle landsbyidentitet.

Ganløse ligger i kommunens østlige del på en højderyg mellem to tunneldale. Mod nord er byen omgivet af store fredede dalstrøg, som grænser op til de gamle skovområder, Ganløse Ore og Ganløse Eged. Ved ankomsten til byen fra syd markerer Ganløse sig med sin beliggenhed højt i terrænet, og fra sydøst ses adskillige oldtidshøje.

Udvikling og karakter

Ganløse kendes fra år 1350, men har rødder tilbage til jernalderen. Kirken er fra 1100-tallet. Byen er opbygget omkring en meget stor forte med gadekær. Ved udskiftningen i slutningen af 1700-tallet blev landsbyen stjerneudskiftet, og mange gårde beholdt den oprindelige placering.

En del af forten er tidligt blevet bebygget med huse, bl.a. rytterskolen. Fra slutningen af 1800-tallet kom mange nye funktioner til landsbyen, herunder mejeri, centralskole, sparekasse, teglværk og andre virksomheder. En overgang var byen kommunecenter i Ganløse-Slagslunde sognekommune. Fra 1960’erne og frem blev den gamle bymidte omkranset af parcel- og rækkehusområder, og erhvervsområdet Toppevad og genbrugsstationen blev etableret syd for byen.

Bymidten har bevaret meget af sin gamle karakter med tæt og blandet bebyggelse omkring den store forte med gadekæret. Det grønne træk går igen i form af en stor grønning ved møllen og i flere grønne kiler i boligområderne.

Ganløses nuværende afgrænsning mod det åbne land skal som udgangspunkt fastholdes. Boligudbygning kan derfor kun ske i form af punktvis fortætning og omdannelse. Der åbnes dog mulighed for en mindre byafrunding ved Måløvvej, hvor der planlægges et boligområde, der bl.a. er målrettet seniorer. Der er mulighed for etablering af 11 boliger i de gamle længer ved Liselund.

Der skal fortsat være mulighed for privat og offentlig service såsom skole, institutioner, idrætsanlæg og butikker. Bymidten er udlagt som lokalcenter med en butiksramme på 2.000 m², hvor der forsat er mulighed for indretning af yderligere 250 m² i alt til butiksformål. Den gamle bymidte er udpeget som kulturmiljø og omfattet af bevarende lokalplan.

Byliv, kunst og rekreation

Byen fremstår i dag primært som boligby, men den rummer også erhverv og centerfunktioner såsom dagligvarebutik, bager, kro og grill. Dertil kommer skole, kulturhus, daginstitutioner, idrætsanlæg, kirken og det nye foreningshus i Liselunds hovedbygning.

Byen har et aktivt liv af frivillige og foreninger, der bl.a. støtter driften af den lokale biblioteksfilial, vedligeholder Ganløse Mølle, afholder årligt kræmmermarked på byens grønning, arrangerer den årlige byfest og engagerer sig i idræt, kultur og byudvikling i øvrigt.

Forten og gadekæret er tydelige kulturhistoriske træk i byen, som også er markante og centralt placerede rekreative områder i Ganløse. På Forten kan man finde en mindre legeplads og græssende dyr, som er en del af plejen af området, samt flere stier, så man kan bruge Forten som en grøn genvej gennem byen.

Fra den nordlige og østlige del af Ganløse er der direkte stiforbindelser op til de store skove, Ganløse Eged og Ganløse Ore, og derfra videre til stierne omkring Mølleådalen, Buresø og Bastrup Sø. Der er ligeledes fine stiforbindelser fra Ganløse til byerne, Slagslunde og Knardrup.

Langs byens sydlige kant er et større grønt område, der plejes med græssende dyr, hvor der er mulighed for gåture. På den sydvestlige kant er der idrætshal samt en nyere kunstgræsbane.

I de senere år er der realiseret en rækker værker i og nord for Ganløse:

• Træskulpturen ”Den Substantielle Illusion” af Sean Mc Kenna foran Ganløse Bibliotek.

• Tre landart-værker i Frank Jæger Land af Henrik Wagner og Søren Brynjolf nord for Ganløse: ”Baronen” ved Buresø, ”Enhjørningen” i Ganløse Eged og ”Snedkeren” ved Bastrup Sø tæt ved tårnruinen af Bastruptårnet.

• Fem fitnessskulpturer langs Ravnholmvej mellem Ganløse og Slagslunde. De fem værker er ligeledes skabt af duoen Søren Brynjolf og Henrik Wagner til at dyrke fitness på.

Kulturmiljø i Ganløse

Den gamle bymidte har en velbevaret struktur med veje, der følger terrænet, og en stor, central grøn forte med gadekær. Der findes fortsat flere markante gårde samt et sammenhængende miljø af gadehuse med tidstypiske træk fra perioden 1800-1950. En række bygninger markerer sig i bybilledet og afspejler tydeligt den nuværende eller tidligere funktion: Kirken, møllen, kroen, rytterskolen, kommuneskolen, købmandsgårdene og foderstofsiloen.

Det er væsentligt at fastholde både strukturen – veje, grønne træk og bebyggelsesstruktur – og de enkelte, karakteristiske elementer, såsom karakteristisk bebyggelse, beplantning og særlige kig. Der skal lægges vægt på at sikre både de mindre, tidstypiske gadehuse, de markante tre- og firelængede gårdbebyggelser og bygninger, der afspejler specielle funktioner i landsbyen.

Det er vigtigt at fastholde bymidten som et levende miljø med blandede funktioner, hvorfor der skal være mulighed for både at omdanne ældre bebyggelse til nye funktioner og at opføre ny bebyggelse. Begge dele skal ske med respekt for det oprindelige miljø.

Kort over kulturmiljø i Ganløse